Babysitter

brevkassespørgsmål

Babysitter

brevkassespørgsmål af
Line
13 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Hej. Jeg er 13 år og vil gerne have et fritidsarbejde som babysitter. Jeg ved bare ikke om jeg er for ung, jeg har 2 småbrødre som jeg har passet og hentet så jeg har lidt erfaring. Men 13 år, er jeg for ung?

Svar: 

Hej Line.

Tak for dit spørgsmål.

Det er svært at give et entydigt svar på dit spørgsmål. For der er helt klart individuelle forskelle, både på hvor krævende opgaver, du tænker at tilbyde, og på hvor gamle børnene er. Jeg tænker sagtens, du kan tilbyde at passe lidt større børn, der er mere selvstændige, men som stadig er for små til at være helt alene hjemme. Jeg tænker også du kan tilbyde pasning til mindre børn, men hvor opgaven eller omfanget måske er mindre krævende. Det kan f.eks være at du kan passe et lille barn imens mor er afsted og handle, eller så hun lige kan få hænderne fri til at få støvsuget eller andet.

Det kan måske være en god idé at starte med opgaver hos nogen du kender, fx hos nogen naboer med små børn, hvor du kan tilbyde din hjælp til i første omgang.

Held og lykke med det.

Mange hilsner Stine

StineSs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program