anholdelse, hjælp
anholdelse, hjælp
For to uger siden blev jeg anholdt og taget med i detentionen. Jeg ringede sidste uge til betjenten der anholdte mig (fordi jeg ikke kan huske hvad der skete). Han spurgte om jeg vil have hjælp (flere betjente spurgte flere gange om jeg havde en dianose) og da jeg ikke rigtig kunne finde ud af om jeg ville eller ej, sagde han at han vil ringe i løbet af den her uge, nu er det fredag og jeg har mange nerver på. Jeg er bange for at han har glemt det og jeg kan ikke rigtigt komme videre, fordi min egen læge ikke synes der er noget galt. Kan jeg ringe til ham igen eller skal jeg bare vente, han har jo også andet at lave.
Kære Mathilde
Det lyder som en ubehagelig oplevelse at være blevet anholdt og taget med på detentionen og samtidig ikke at kunne huske, hvad der skete. Jeg kan godt forstå, at du har mange nerver på, over at betjenten ikke har ringet. Det lyder dog som rigtig vigtigt for dig at få snakket med ham og få stillet nogle spørgsmål for at få mere klarhed over, hvad der er sket.
Mit råd vil være at ringe til ham igen og eventuelt få lavet en fast aftale om, hvornår I kan snakke sammen - enten over telefonen eller hvor du møder op på politistationen, hvis du føler dig tryg ved det. Så har han mulighed for at give dig en konkret tid, hvor du ikke behøver at gå og være nervøs over, hvornår telefonen mon ringer og om det er ham.
Jeg håber, at du får mere klarhed over, hvad der er sket.
Venlig hilsen
Lucia