Angst for hate
Angst for hate
Hejsa. :) Jeg har haft facebook i flere år nu og bruger det næsten hver dag. Jeg ser virkelig ofte opslag, både seriøse og sjove, som jeg selv føler, at jeg faktisk kunne komme med en kommentar til. Men jeg tør aldrig poste det. Jeg kan finde på at sidde og skrive en kommentar i flere minutter, og den bliver faktisk okay og giver mening, synes jeg selv, men jeg tør ikke klikke på "send"-knappen og sletter det hele igen, af den grund, at jeg er utrolig bange for hvad min familie og venner tænker om mig, hvis de fx ikke er enige eller ikke forstår mig eller emnet, som jeg har lyst til at kommentere. Jeg har også en ret mørk humor, og mange vil måske tænke at jeg er underlig, fordi mange (i hvert fald de lidt ældre generationer) tager alting så seriøst. Jeg har fx lige set en post i en gruppe på facebook med citatet "sometimes NOT defending yourself is the most boss move you can make. A lot of people want to bring you down to their level by getting a reaction out of you. Let the image of you walking away be the one you give them." Og jeg havde skrevet en kommentar, hvor jeg blandt andet skrev at "walking away can also mean defending yourself. Because that will often hurt more than any words you could respond with". Men jeg turde ikke offentliggøre det i frygt for at jeg virker dum eller at nogen af de "voksne" fra min familie vil se det og dømme mig. Andre gange er der nogle mere humoristiske opslag, hvor jeg gerne vil skrive noget fjollet tilbage for sjov. Det kan fx være et meme med en person med tømmermænd, som jeg kan relatere til og derfor måske har en kommentar til, men jeg er bange for at mine venner/familie ser det og tænker negativt om mig... Jeg ville ønske jeg turde at udtrykke mig mere online, men tør simpelthen ikke poste det. :/ Det får mig også til at spørge mig selv om dem, som jeg frygter bliver sure eller stødte eller dømmende, overhovedet er mine "venner". Hvordan kan jeg blive kold overfor deres mening??? Vh. Lea
Kære Lea.
Først fremmest så er det nogle rigtig gode refleksioner du har ift. at deltage og engagere dig online. På den ene side hører jeg, at du gerne vil deltage i de fælleskaber, du indgår i, dele din mening og dine perspektiver, og samtidig engagere dig med dine venner og bekendte (som faktisk er fuldstændig dét sociale medier i sin tid blev skabt til), og på den anden side har du ikke lyst til at blive dømt eller blive misforstået af din familie eller bekendte for dine kommentarer og aktivitet online. Jeg ved, at du ikke er alene med at have de overvejelser - rigtig mange på din alder holder sig tilbage fra at kommentere online i frygt for, hvordan deres kommentarer bliver modtaget og om det får nogle negative konsekvenser for dem, at de ytrer deres meninger offentligt på sociale medier. Så jeg kan godt forstå, at det er svært at vide, hvad du skal gøre på en måde, hvor du er tro mod dig selv og det, du mener og har lyst til at gøre, men samtidig også beskytter dig selv.
Det er fuldstændig normalt at føle sig påvirket af, hvad andre tænker og mener om det, man deler eller skriver online, ligesom langt de fleste også er optaget af, hvordan de fremstår for andre offline. Særligt når man, som dig, har en alder, hvor du er på vej til at blive voksen og skal finde ud af hvem du er og din vej i livet, så har det bare stor betydning, hvad andre mon tænker om en. Samtidig kan jeg også godt forstå, at det kunne være rart for dig at være mere ligeglad med det, eller i hvert fald at lade det fylde mindre, så der er plads til, at du kan være og gøre det, du gerne vil. Når du spørger til hvordan du kan blive kold overfor andres mening, så tænker jeg, at det ikke kun handler om kommentering online, men at det generelt er en proces og et stykke arbejde med dig selv, der handler om selvværd og selvtillid. Som sagt er det fuldstændig naturligt, at andres meninger om en har betydning, men det er også godt at arbejde på, at dit selvværd og forståelse af dig selv ikke afhænger af andres meninger om dig, så du kan føle dig fri til at gøre og sige det, du ønsker. Det er for langt de fleste en lang proces, der tager mange år, og kræver at man er bevidst om alt det gode man er og kan, og at man er bevidst om, at man ikke kan gøre alle tilfredse eller være enig med alle, hvilket er utroligt svært for mange.
Men hvad kan du så gøre nu og her? Det er rigtig godt, at du har de her overvejelser, for det er vigtigt at tænke over betydningen af ens aktivitet online, fx de kommentarer man skriver, eller det indhold man deler. Når man kommenterer på et opslag, uanset om det er et tag af en ven eller en holdning til et livssyn, så fortæller man noget om sig selv - og måske om andre, hvis man tagger nogen, og man ved ikke, hvem der læser det eller hvordan de forstår det, man skriver. Det er et lille fodspor af en selv, som man både giver til omverdenen (eller i hvert fald dem, der følger en), og samtidig er det data, man giver til den pågældende platform. Så selvom man formår at være helt ligeglad med andres mening om en selv, så er det stadig godt og vigtigt at overveje, om man altid skal kommentere på de opslag, der gør indtryk på en eller som man har en mening om.
Et forslag kunne være at starte med at dele de opslag, der gør indtryk på dig, med nogle venner og med fx den kommentar, du selv ville have skrevet offentligt. Det kunne være en god måde at se og mærke, hvordan du har det med at dele i mere trygge rammer, som ikke er offentligt og hvor du selv vælger, hvem der skal modtage det og se din respons. Jo flere positive oplevelser du får med det, jo nemmere kan det måske være for dig at kommentere offentligt på opslag, hvis du ønsker at gøre det, men også sorterer, hvilke opslag, hvor du kunne kommentere offentligt, og hvilke opslag som blot skal deles med den eller de, du har lyst til at tagge. Hvis ingen var aktive online, ville sociale medier nok ikke eksistere, eller i hvert fald vil mange nok mene, at de vil være kedelige, så hvis du virkelig gerne vil ytre dig offentligt, så er det også træls at afholde sig fra det af frygt for andres reaktion, men det er også vigtigt, at du har det godt med det, og der kan det være godt at "øve" sig i det små og mærke, hvordan du har det med at dele dine kommentarer med nogle, du er tryg med og kender.
Så mit forslag er altså, forsøg i det små, mere sikre rammer med privat beskeder, eller måske lukkede grupper, og mærk efter, hvordan du det, og saml på alle de gode oplevelser, du forhåbentlig får med det. Og så husk at det tager tid at hvile så meget i sig selv, at man kan være helt ligeglad med andres meninger om det, man skriver eller mener. Særligt online, da der potentielt kan være et meget større usynligt publikum end hvis man ytrede sig foran en gruppe af mennesker, så det er forståeligt, at man er tilbageholden og overvejer ens aktivitet.
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker om dit brev, og fortsætter med dine gode overvejelser over din online adfærd.
Mange hilsner
Pernille