ang navne i chatten

brevkassespørgsmål

ang navne i chatten

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 14 år 5 måneder siden

jeg vil altså gi ham drengen ret der spørger om det med navne... Du skriver at du ikke tror at nogen børn vil vælge at skrive med den samme, hvis rådgiverne bruger et fornavn. Det mener vi der kan være en stor risiko for, og det siger vores erfaringer os at nogen vil. Vi snakker jævnligt sammen med andre chatrådgivninger i Danmark, og faktisk har én af dem vi snakker med lige lavet om på deres regler så de ikke længere siger deres fornavn, netop fordi de oplevede at de unge der loggede på hos dem knyttede sig til bestemte rådgivere. Det har styrket vores tro på at det er den rigtige løsning vi har valgt i vores chat, og derfor vil vi heller ikke lave en forsøgsordning. det du skriver der ik det er nok ungonline du snakker om og det er et helt år siden de ændrede det. Det gør jeg ikke snakker med dem mere. Det er slet ikke særlig personligt mere, det føles så robot agtig. Det er ikke særlig rart at man ikke engang kan se om det er en mand inden man logger på. For hvis det er det og man bare synes det er alt for svært og tale med en mand, ja så kommer man ikke til at tale den dag fordi der konstant er optaget. Jeg synes ikke rigtig i tar hensyn til os unge og hvordan det er for os faktisk. I tror i ved så meget fordi i er uddannede men i har jo ingen personlig erfaring med hvordan det er at være os vel!? i har ingen erfaring med hvordan det er, når der endelig er nogen som gerne vil tale med en og hvordan det er at skulle betro sig til 1000 forskellige mennesker hele tiden. I siger konstant det bare er bedst og tale med en IRL i tror det er så let. Men så tro om. Nogle ting er altså bare lettere på nettet. og hvorfor er det så farlig at tale med den samme flere gange det forstår jeg slet ikke. Men hvorfor skulle jeg forstå det når i ikke forstår det fra vores side :'(

Svar: 

Hej Anonym

Selvom det måske kan være svært at få øje på, mener vi at vi netop gør hvad vi kan for at tage hensyn til Jer der bruger chatten ved ikke at oplyse et navn.

Jeg kan godt forstå hvorfor et navn vil gøre chatten mere personlig, men det er stadig vores holdning at det ikke er noget vi ønsker i vores chat. Chatrådgivning er et sted hvor man kan få en snak med en voksen hvis man har brug for hjælp til at sætte ord på sine tanker og følelser, eller hvis man har brug for råd om hvor og hvordan man kan få hjælp.

Hvis man har brug for et mere personligt møde med en bestemt voksen, er nettet efter vores mening ikke det rigtige sted. På nettet er det helt sikkert lettere, og det er også en rigtig god start at lette sit hjerte og øve sig på at snakke med en voksen om alt det der er svært. Men hvis det gør rigtig ondt indeni, er nettet bare ikke nok. Så mener vi at der skal mere hjælp til og at den hjælp kun findes IRL.  Det betyder ikke at det er let...det tror jeg helt sikkert ikke det er.

Vi kan ganske enkelt ikke give den samme hjælp på nettet som man kan IRL, og derfor er det vigtigt for os at sikre at ingen unge kommer til at "hænge fast" i vores chat, som vi mener det vil ske for nogen hvis de fik et mere personligt forhold til bestemte rådgivere. Derfor vil de voksne rådgivere også i fremtiden være helt anonyme ligesom de er nu.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program