Ang. karakter

brevkassespørgsmål

Ang. karakter

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 2 uger siden

Hej, Det er ikke så længe siden jeg gik ud af niende klasse, og der fik jeg nogle meget tilfredstillende karakter med bl.a. 12 i den obligatoriske opgave. Jeg går nu i 10. klasse, som jeg ikke har taget seriøs, dvs. sløset i timerne og pjækket en del. Når man ikke tager skolen seriøs, så er det jo indlysende, at man får dårlige karakterer, hvilket jeg har fået. Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide, om 10. klasses karakterene er gældende for, hvor man gerne vil søge ind bagefter. Eller er det sådan, at man selv må vælge, om det er karakterene i niende eller tiende klasse, der kommer med ind til der, hvor man ny søger ind. Mvh, Jacob

Svar: 

Kære Jacob

Tusind tak for din mail.  I løbet af 9. klasse har din skole sammen med din uu-vejleder og du selv udarbejdet en uddannelsesplan, der skal følge dig i uddannelsessystemet.

Søger du ind på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse, vil uddannelsesplanen være en del af din ansøgning. Uddannelsesplanen indeholder både dine karakterer fra 9. klasse og dine seneste standpunktskarakterer. Herudover indeholder planen også en vurdering af din uddannelsesparathed. Så det er ikke alene karakterer, der tæller.

 

Jeg håber, mit svar er til hjælp.

Med venlig hilsen Tina

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program