Alene tilbage i weekenderne.

brevkassespørgsmål

Alene tilbage i weekenderne.

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

Hej. Jeg bor på et opholdssted-som jeg er rigtig glad for at være på, Det har ikke rigtig noget med opholdsstedet at gøre. For det går okay. Men når det bliver weekend så tager de andre hjem enten ved at besøge deres Familie. Men jeg gider ikke have kontakt med mine forældre og det kan man kontaktperson godt forstå.Men problemet er at så mange weekender sidder jeg tilbage alene på opholdsstedet, nogen gange hele weekenden andre gange kun noget af weekenden. Men på en måde føler jeg mig totalt ensom, jeg har venner/veninder osv. Men jeg savner at komme hjem til nogen i weekenden, kan man ikke få en person eller så noget man kan komme hjem til. Jeg har ikke noget imod at være på opholdsstedet, men jeg synes det bliver for meget at være der så meget i weekenderne. Og det gør totalt ondt når de andre tager hjem, for så sidder jeg bare alene tilbage, jeg kan ikke rigtig forklare det, jeg synes bare det går ondt, når jeg ikke kan komme hjem til noget familie (jeg ved godt det var mit eget valg) Selvom vi fx i sidste weekend var vi i biografen mig og en pædagog. Men jeg synes bare slet ikke det er det samme. Det kunne bare være rart at jeg havde nogen at komme hjem til fx hver anden weekend, og det ville ikke være fedt at komme hjem til veninderne i weekenden, fordi det er jo ikke det jeg savner. Jeg kan ikke forklare det så godt. Det er nok ret forvirret og du forstår det nok ikke. Smil Fra Felicia

Svar: 

Hej Felicia

Tak for dit indlæg, og jeg er sikker på at du langt fra er den eneste med det problem. 

Der er rigtig mange børn på institutioner i hele Danmark, hvor ikke alle kommer hjem i weekenderne. Det er fedt i starten, men det bliver hurtigt rigtig træls. Kan forstå at du nogen gange laver ting med pædagogerne i weekenden. f.eks. biografturer. Det lyder som en rigtig idé at bruge tiden ude og ikke bare sidde alene. Kom ud, se ting, få noget kvalitetstid med pædagogerne. Det er der sjælent tid til i hverdagene.

Du spørger om man kan få nogen man kan tage hjem og besøge i weekenderne, som en form for weekends aflastning. Jeg syntes du skal snakke med din kontaktpædagog om dit ønske og så sammen gå til din socialrådgiver med det. Fordi der kan måske godt være muligheder, men det skal du snakke med dem om.

De bedste Hilsner

David

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program