Adrian

brevkassespørgsmål

Adrian

brevkassespørgsmål af
Adrian
9 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Jeg bliver hurtig ked af det eller sur over alt ting bare nogen siger nogt jeg ike syns er sjov begynder jeg og græde og få ondt i maven ...... Bliver man nogn sinde rask jeg har kræft men heletiden på syghus med infektion eller ha fjerne noget

Svar: 

Hej med dig.

Når man er syg og tit er på sygehuset og får mange behandlinger, er det hårdt, både for kroppen, men også for ens tanker og humør. Når der er mange ting at bekymre sig om og tænke på, kan man reagere anderledes end man plejer, fordi man ikke har det helt godt indeni. Det kan være man er mere vred, bliver hurtigere sur eller ked af det. Det kan også være, at man ikke har lyst til de samme ting som man plejer at lave, eller ikke synes det samme er sjovt. Man kan også få ondt i maven når man tænker på noget bestemt, eller nogen siger noget, som minder en om noget ubehageligt. 

Jeg kender ikke hele din historie, men det lyder som om du er i en svær periode med kræftsygdom, og at du tit er på hospitalet. Det er en meget svær situation, og det er helt almindeligt at man synes det er svært, og at humøret ændrer sig. Det er altså helt naturligt, at når man har en svær sygdom i kroppen, påvirker det også ens tanker og humøret. Det vigtigste du kan gøre er at tale med nogen om det. Dine forældre, eller hvis du har søskende. Dine bedsteforældre, eller måske er der en god sygeplejerske eller læge du har det godt med. Det hjælper rigtig meget at sige sine tanker højt, også hvis det bare er til en selv, men mest hvis man fortæller det til nogen. Man kan også skrive det ned i en slags dagbog, det kan også hjælpe meget. Du skal ikke være alene om de svære tanker, det vil altid hjælpe at tale med nogen, også selvom man ikke helt ved hvad man er vred eller ked af det over. Det hjælper tit bare at få talt ud. Du skal ikke være bange for at gøre nogen kede af det ved at tale om det, jeg er sikker på, at dem der er omkring dig synes det er godt hvis du fortæller om dine tanker og hvordan du har det.

Dit spørgsmål om, om du nogensinde bliver rask kan jeg ikke svare på, da jeg ikke kender den præcise kræftsgygdom og heller ikke ved hvilken behandling du får. Jeg synes du skal spørge de læger og sygeplejesker der er, der hvor du er på sygehuset. Eller dine forældre. Det kan godt være de ikke ved det, for det er tit man ikke kan fordudsige hvad der vil ske, men derfor må man godt spørge alligevel, og man må også godt spørge flere gange.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber du kan bruge mit svar.

Hilsen fra Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program