2 standspunktsgennemsnit under 2

brevkassespørgsmål

2 standspunktsgennemsnit under 2

brevkassespørgsmål af
Adam
18 år
Oprettet 2 år 1 måned siden

Jeg får i 3g og har fået mit standspunktssnit under 2. Det første standspunktssnit jeg fik i starten i året lå over 2, så ville bare høre om jeg kan blive smidt ud på en enkelt standpunkssnit eller hvordan?

Svar: 

Hej med dig Adam

Så vidt jeg ved, så kan man ikke blive smidt ud af gymnasiet grundet lave karakterer, hvis man ellers møder op og laver sin ting. Hvis man bliver smidt ud, så vil det typisk være, fordi man altså har for meget fravær eller ikke laver sine lektier og afleveringer. Lave karakterer kan dog lede til samtaler med lærere/vejledere, hvor man måske kan blive anbefalet at droppe ud, fordi det måske vurderes, at det giver bedre mening at tage en anden ungdomsuddannelse, da et meget lavt snit kan gøre det svært at komme ind på en anden uddannelse senere. Jeg er dog ikke helt inde i reglerne, så derfor er det med et vist forbehold. Mit bedste råd til dig er derfor at tage en snak med studievejlederen på din skole om, hvad reglerne er, samt hvilke muligheder der er, og om vejlederen kunne have nogle idéer til at få rettet op på den nuværende situation, hvis du gerne vil forsætte på din uddannelse.

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål! Ellers er du velkommen til at kigge forbi igen en anden gang.

De bedste hilsner,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program