14 år dreng
14 år dreng
Hej jeg er en dreng på 14 år, 15 snart.
jeg har hår alle stederne men kan stadig ikke sperme... hvilket jeg begynder og blive træt af.
Burde jeg ik godt kunne sperme når jeg er 14, snart 15?
og kan jeg godt have sex selvom jeg ikke kan sperm.
hilden anonym dreng.
Hej,
Tak for dine spørgsmål. Når en dreng kommer i puberteten, begynder han at producere sæd, og så går der som regel noget tid før, at han kan få udløsning. Det er normalt, at det sker første gang, når man er mellem 13-15 år. For nogle er det lidt tidligere, og det kan også godt være lidt senere. Der er altså ikke grund til bekymring, fordi du ikke har haft udløsning endnu. Den første udløsning er som regel meget lille, og det sker ofte om natten. Jeg forstår godt, at du er træt af, at du ikke har prøvet det endnu, men der er desværre ikke andet for end at vente lidt endnu. Jeg tror ikke, at du behøver vente så længe, da det lyder til, at du allerede er i puberteten. Prøv at se om du kan lade være med at tænke for meget over det, når du onanerer, og så i stedet nyde den dejlige følelse, det giver dig. Du kan godt have sex, selvom du ikke kan få udløsning endnu. Jeg tænker, at det er en god idé at være opmærksom på, om det kan blive ubehageligt for dig, hvis du kan blive ved i meget lang tid.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Venlige hilsner
Jeanette