Ånden i glasset

brevkassespørgsmål

Ånden i glasset

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 8 måneder siden

Hej! Først vil jeg lige sige at det er rigtig dejligt, at man kan skrive herind til Cyberhus, hvis man har brug for hjælp. Det er virkelig skønt! Okay. Jeg ved ikke om det er det rigtige sted jeg skriver, men nu prøver jeg :) Jeg har nogle spørgsmål om "legen" - Ånden i glasset. Jeg har hørt om det for et stykke tid siden, og synes det lød spændende og mystisk. Er det farligt? Kan man få mareridt og andre ubehagelige ting ved at lege det? Jeg håber du kan fortælle mig nogle ting! Mvh. Pige 13 år.

Svar: 

Kære Pige.

Det er ikke farligt - men man skal behandle det med respekt. Jeg har selv leget ånden i glasset da jeg gik i folkeskolen - og vi bad om beviser på at ånden var der og noget væltede inde ved siden af. Alt afhængigt af om du tror på ånden i glasset eller tror på det okulte, ja så kan du måske godt blive forskrækket.

Om du får mareridt - det afhænger nok af hvordan du er som person.

Jeg vil foreslå at du snakker med dine forældre om det først, de har måske også leget det i skolen. Hvis du skal lege det, vil jeg også foreslå at du spørger om meget almindelig ting som for eksempel, navnet på en hund?

Jeg tror der er mere mellem himmel og jord end det vi kan se. Det er ikke farligt. Men respekter, hvis der er nogen der ikke tør. Det er stemningen der tit får det hele kørt lidt op i en spids.

Venligst

Charlotte

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program