"Clean" & lykkelig

blogindlæg

"Clean" & lykkelig

Skrevet af
Patricia
Oprettet 6 år 4 måneder siden

Hej alle sammen.
Efterhånden tror jeg at i er blevet vant til at vente lidt for længe på mine indlæg. Det var egentlig meningen at dette skulle have været udgivet i går, men der var det endnu ikke færdigt.
Jeg håber i forsat vil læse med og ikke har mistet tråden i mellemtiden.
Og nu i gang med historien

De næste mange nætter græd jeg mig selv i søvn.
Jeg husker det som var det i går. Jeg lå krøllet sammen i mørket og stirrede ind i skæret af et stearinlys. Stearinlyset havde kun en funktion at lyse bordet og det der lå på det op.
På bordet lå den skalpel jeg så ofte før havde benyttet til at skære min smerte væk. Jeg kiggede på den mens jeg græd og overvejede flere gange gennem disse nætter at skære helt ind til benet. Jeg var utrolig tæt på at give efter mange gange, og den dag i dag er det mig stadig et mysterie at jeg ikke gjorde det.

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke gjorde det, det havde været så meget nemmere bare at give efter, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg tror måske jeg indså at ingen kunne hjælpe mig og at hvis jeg ønskede at få det bedre måtte jeg gøre en indsats selv. Og det gjorde jeg.

Det tog mig alt min viljestyrke og alt mit mod at stå mod mine fristelser. Jeg havde før følt mig forladt misforstået men jeg havde aldrig før følt mig så håbløs som jeg gjorde disse nætter.
Alligevel formåede jeg at gå i skole og at være sammen med familien, at agere normalt vil jeg kalde det.
Det var først om aftenen at alle tanker og følelser spillede ind. Jeg ved ikke hvordan det var muligt at sætte en stopper for al negativ hjerneaktivitet om dagen og så tænde det om aftenen, men jeg gjorde det.
Hver eneste dag i et par uger forsatte jeg sådan. Jeg stod op, gik i skole og tog hjem og var social med familien. Når så natten brød frem lagde jeg mig i min seng kiggede ind i flammen og begyndte at græde, jeg græd så voldsomt at jeg ofte faldt i søvn af det. Næste morgen startede cyklussen forfra.

Men jeg kom igennem det. Jeg cuttede ikke dengang og har ikke gjort det siden jeg gik ind på psykologens kontor for anden gang. Efter at have været "clean" I et par uger tog jeg kontakt til J igen for at fortælle ham om mit fremskridt, han troede ikke på mig.
Jeg bebrejder ham ikke, ikke engang jeg troede det var muligt bare et par uger forinden.
Jeg havde prøvet så mange gange før og jeg følte jeg havde forsøgt alt tænkeligt.
Jeg tror det er en ren tilfældighed at det var lige netop episoden hos psykologen der triggede mig,
I princippet kunne det vel have været hvilken som helst episode jeg havde været udsat for.
Efterfølgende har jeg forsøgt at komme frem til en begrundelse for hvorfor det var lige denne episode der ændrede mit liv, jeg kan desværre ikke komme med en forklaring men jeg er ovenud lykkelig for at det skete.

Efter jeg begyndte en sundere livsstil forsvandt mine tvangstanker stille og roligt, meget stille og roligt, men til sidst forsvandt de helt og jeg begyndte at leve normalt. Livet var sgu dejligt og jeg havde det fantastisk, jeg var overvældet over alt det gode der var sket for mig. Jeg var ikke længere bekymret for mig selv, og jeg var kommet endnu tættere på mine venner, der ikke længere behøvede at bekymre sig om mig, hvis jeg gik på toilettet midt i timen eller lede efter mig i flere timer når vi var til fester.
Jeg så dem i et andet lys da det gik op for mig hvor bekymrede og overbærende de egentlig havde været alt den tid. Jeg værdsatte dem på en anden måde og det var rart. Jeg værdsatte også livet på en anden måde, det var ligesom om der var gået et lys op for mig. Alt det dårlige jeg havde været igennem havde gjort mig stærkere. Det er ting jeg har med i bagagen men uden dem ville jeg aldrig være blevet til den person jeg er i dag – og jeg er og var også den gang for første gang rigtig glad for den person jeg var blevet til.

 

Herfra gik det kun op ad bakke, jeg fortalte jeg var kommet tættere på mine venner, faktisk så kom jeg så tæt på den ene af dem, O, at vi faktisk begyndte at date, inden sommeren var omme var vi kærester.
Et helt almindeligt forhold uden nogen former for bagtanker. Lige i dette tidsrum var jeg lykkelig.
Jeg vil fortælle jer lidt om O, for han bliver en meget central del af mit liv faktisk lige indtil den dag i dag, og sikkert også mange år ud i fremtiden.
Faktisk besøgte jeg ham i går, for der er det hans fødselsdag.

O gik i min klasse i gymnasiet og vi havde siden jeg kom ind i klassen opbygget et fantastisk venskab sammen med en god veninde R. Jeg ved godt at disse personer er omtalt i nogle af mine andre indlæg men de fortjener en helt speciel introduktion.
Vi interesserede os for de samme ting, religion, samfundsfag, musik og politik, oh og selvfølgelig fester.
O, R og jeg kunne snakke om de underligste ting og lave de underligste ting når vi var sammen, og så havde vi en helt igennem vidunderlig måde at blive fulde på!
Vi var en uhellig treenighed som vi kaldte os, vi var sammen hver dag i skolen og mange gange også efter skole. Vi var til koncerter og fester, ude at spise og bowle og vi havde det bare fuldstændig fantastisk sammen. Hver eneste gang vi gik til fest, var det med en flaske slavevodka under armen, det blev meget hurtigt et ritual at de første shots skulle bestå af ren slavevodka, men det er ikke det bedste af det, vi havde et scorekort. Hver enkelt flaske fik stjerner efter smag, eftersmag, flaskens udseende og selvfølgelig prisen – vi var jo studerende.
Jeg har drukket mig så fuld med disse mennesker og smagt så mange forskellige slave-vodkaere at det burde være ulovligt, men vi havde det sjovt og det er det vigtigste.

O og jeg blev kærester på en lidt underlig måde. Han havde snakket med R om hvordan han virkelig gerne ville i seng med mig. Da jeg hørte det begyndte jeg at grine, for jeg havde virkelig ikke tænkt mig at have sex med O under nogen omstændigheder.
O var handicappet, han led af en sygdom der kaldes marfans syndrom.
Marfans syndrom er en arvelig bindevævssygdom, som kan give symptomer fra forskellige organer i kroppen, først og fremmest synet, skelettet og hjertekarsystemet.
O var på et tidspunkt verdens værste tilfælde af sygdommen og som i kan forestille jer var han rimelig medtaget af den. Han var utrolig lang og slank og havde fået foretaget en hel del operationer i både hjerte og lunger, som var skyld i et fuglebryst. O sad i kørestol, men kunne sagtens rejse sig. Han var utrolig selvstændig på trods af hans omfattende sygdom, hvis folk sagde han ikke kunne gøre det skulle han nok bevise andet. Hans krop fungerede ikke optimalt men alt andet var som det skulle være og måske endnu bedre. O var en af de mest inspirerende og motiverende mennesker jeg nogensinde har mødt, han var klog både bogligt og på livet.

Tilbage til hvordan vi blev kærester.
Som sagt havde R informeret mig om O’s ønske. Jeg havde ingen intentioner om at have noget seksuelt forhold til ham. Vi havde en regel i vores gymnasie klasse som lød på at man skulle give en kasse øl til klassen hvis man ikke havde haft sex i et år. Jeg snakkede med O om det og brugte egentlig denne regel til at undgå at såre ham. Tiden gik og inden længe havde O holdt et år uden sex. En uge efter havde vi sex første gang. Jeg følte et eller andet sted at han havde bevist at det oprigtigt var mig han gerne ville have og at han ikke bare havde luftet ideen for måske at slippe for at betale en kasse øl.

Efter denne oplevelse begyndte begge vores følelser for hinanden at blive stærkere og der gik ikke lang tid før jeg spurgte ham om det skulle være os to.

Dette var et rimelig lykkeligt indslag, men desværre ender min historie ikke her. Jeg står endnu over for den største og klart den værste udfordring endnu.
Måske lagde du mærke til at alt omkring O står i datid?
Læs med næste gang og find ud af hvorfor.

Kh. Pallione

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program