11. Konflikt

Året gik og jeg fyldte 17 år d. 25 oktober. Jeg havde det stadig godt på min arbejdsplads og havde netop fået af vide, at min chef gerne ville beholde mig som voksen arbejder når jeg fyldte 18 år. Det var en stor sejre for mig, at min arbejdsplads så mig som en gevinst. Jeg kom stadig meget ude ved min far og jeg begyndte også at ligge mærke til at deres alkoholmisbrug, var steget. Det begyndte at være stærk spititus de drak, såsom vodka og rom. Men i stedet for at sige noget til nogle, begyndte jeg bare at komme mere og mere derude, for at holde øje med dem og passe på mine søskende. Så mit liv skilte sig meget ud, i forhold til mine veninders, hvis liv handlede om drenge, tøj og hvem der var ''hottest'' fortiden. Alt sammen ting, som jeg ikke havde plads til i mit hovede, da jeg var fyldt af konstant bekymring for mine søskende. 

Det var også omkring den tid, jeg begyndte at ligge mærke til at min lillebror havde ændret sig meget. Når jeg kom derud, var han for det meste oppe på sit værelse hele dagen. Han begyndte også at blive mere og mere aggressiv over for min far og pap mor. Jeg kunne mærke at han havde en vrede i sig, som han ikke vidste hvor han skulle placerer. Det er noget jeg virkelig bebrejder mig selv for, jeg ville ønske jeg havde haft modet den gang til at sige hvad der foregik derude, for så kunne jeg måske have hjulpet mine søskende noget før, så de ikke var nød til at leve op i det helvede. Men jeg var overbevist om på det tidpunkt, at jeg selv kunne redde dem. Udover det, gjorde min far utrolig meget ud af fortælle mig hvor meget jeg skade ham, hvis jeg sagde noget. Jeg var også stadig besatt af at få hans anerkendelse, så tanken om at gøre noget der kunne skade ham, var i mit hovede slet ikke en mulighed. 

Det skulle dog hurtig vise sig, at det ikke var det eneste jeg skulle slås med det år. Min onkel, på min mors side, og hans kæreste skulle giftes den sommer. Det var et bryllup hele familien glædede sig til. Jeg glædede mig også, jeg havde fået en helt ny kjole til lejligheden og jeg havde fået min veninde til at komme for at ligge min make-up og sætte hår på mig. Jeg syntes selv jeg var TOTAL lækker, da min veninde var færdig med at style mig. Min mor derimod, var overhovedet ikke tilfreds med hvordan frisøren havde sat hendes hår, så hun var i meget dårligt humør der vi tog afsted. 

Brylluppet var fantastisk romantisk og jeg fik holdt min tale, som alle roste mig for bagefter. Men aften tog hurtig en drejning. Jeg sidder oppe i baren med min kusine og snakker, pludselig kommer min moster og siger hun gerne vil snakke med mig. Vi går et sted hen hvor der ikke er så mange mennesker og hun begynder at fortælle. Min mor havde åbenbart snerret af hende og min moster var blevet meget sur over dette. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, for det var ikke noget nyt at min mor godt kunne finde på at snerrer, hvis der var noget der ikke passede hende. Jeg lagde i hvertfald ikke så meget i det, da min moster kom og sagde det. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forstillet mig, at netop denne episode, skulle om et par uger blive til et kæmpe familie drama, som jeg kom i midten af. 

For hvad jeg endnu ikke har fortalt jer om, er at min mor også godt kan lide alkohol. Grunden til jeg ikke har beskrevet så meget om det, er at det stadig er et meget følsomt emne for mig, som jeg stadig forsøger at bearbejde. Det er altid noget jeg har fortrængt, fordi mit hovede lige siden jeg var helt lille, har haft brug for at mindst én af mine forældre var ''rigtige''. Det er sådan jeg har overlevet i det hele mit liv, men i dag kan jeg godt se at min mor også havde sine fejl. Hun kunne blive rigtig grim i munden overfor mig, når hun drak og jeg har nok fået en lidt hårdere opdragelse, end mange andre, på grund af det. Når men tilbage til historien.. 

Vi havde overnattet på hotel til brylluppet og næste morgen tog vi hjem igen. Vi kørte med min moster og hendes mand. Jeg kunne godt fornemme den meget dårlige stemning i bilen, men jeg slog det hen med, at om et par dage ville de blive gode venner igen. Men sådan kom det ikke til at gå. Da min mor og jeg kommer hjem, spørger min mor ind til den episode til brylluppet. Hun spørger hvad min moster havde sagt. Jeg siger at jeg syntes hun selv skal spørge hende og snakke med hende om det, da jeg ikke vil blandes ind i det. Ungerne gik og det skulle vise sig at min mor og moster var lige stædige. Konflikten imellem dem blev større og større. I stedet for at få det snakket igennem, skrev de frem og tilbage. Jeg ved ikke helt hvad præcis det var min moster ville have fra min mor, men afstanden blev bare større. Jeg havde altid været utrolig tæt med min moster. Hun var med til min fødsel og hun klippede også navlestrengen. Igennem næsten hele min barndom, har min moster altid boet tæt på os, så jeg var stort set sammen med hende hver dag. Så hun var en meget stor del af min liv. Men denne konflikt fik os lang fra hinanden.

Fortsættes...