Når verden ramler 

Desværre vil langt de fleste mennesker (måske endda alle), på et eller andet tidspunkt i livet, opleve at der er noget som er svært, at verden er uoverskuelig eller opleve en situation som er voldsom. Alt efter hvad vi har med i vores mentale bagage, altså vores livshistorie, kan sådanne oplevelser ramme os mere eller mindre hårdt. Og når det rammer hårdt, så rammer det ofte rigtig hårdt - så hårdt at det også rammer de mennesker som er omkring. De mennesker kaldes for pårørende, fordi det der sker også påvirker dem. Måske vælger de at være i nærheden eller måske har de ikke et valg. Sådan er det f.eks. for rigtig mange børn og unge som vokser op med forældre, søskende eller andre i familien, som har en psykisk eller fysisk sygdom, en afhængighed eller på andre måder er udfordret. Det kan være helt utrolig hårdt at være i nærheden uden nogen form for frirum, uanset om man har valgt det eller ej. Jeg er sikker på at der er flere af jer som kender til det, og som nogle gange ville ønske at I kunne forlade situationen. Men hvordan kan man tage afstand fra en person som man også holder af? Hvordan passer man på sig selv når nogen har det svært?  

Mine egne dæmoner

Det kan altså være at man er pårørende til en som har det svært, men det kan også være at man selv har det svært. Når man selv er sårbar, så tænker man ikke altid på hvordan andre omkring, oplever det. Man glemmer nogle gange at det også påvirker andre, fordi det kan føles så overvældende inde i en selv, at man slet ikke har overskud til at tænke på andre. Det kan også være at man har nogen omkring sig, som gerne vil hjælpe eller støtte, men måske er det svært at tage imod den hjælp? Rigtig mange undersøgelser peger på at behandling, f.eks. terapi, har større succes, hvis de pårørende er en del af det på en eller anden måde. Men hvordan kan det være at det er så svært at tage imod hjælp? Hvordan passer man bedst på sig selv når man selv har brug for hjælp?

En chat om at være pårørende

På torsdag skal gruppechatten handle om at være pårørende til nogen som er psykisk syg eller udfordret på andre måder. Det skal også handle om selv at være psykisk sårbar, og hvordan andre mon oplever det, og hvordan de måske endda kan hjælpe med at man får det bedre. I den forbindelse får vi besøg af Hanne fra BedrePsykiatri, som beskriver sig selv her:

"Jeg er uddannet socialrådgiver og Mater i Positiv Psykologi, som kort fortalt handler om menneskelig trivsel. Jeg arbejder i Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende. Her rådgiver jeg dagligt pårørende, om at være tæt på et menneske der har en psykisk sygdom eller som ikke trives. Jeg glæder mig rigtig meget til en aften i gruppechatten."

Jeg glæder mig til at chatte med jer!

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe