Kaos i familien

Tusind tak for en rigtig god gruppechat. Jeg synes simpelthen I er så seje, og det er virkelig en ære at få lov til at høre om jeres oplevelser, tanker og følelser. Selv dem som ikke er behagelige og som man måske hellere vil være fri for. Der er plads til det hele i gruppechatten, og I er virkelig gode til at støtte hinanden. Der var 27 unge forbi chatten.

Igår handlede chatten om kaos i familien, hvad det vil sige at være voksen og hvad ansvar er for noget. Vi havde besøg af Gæsterådgiver Lærke, som gennem de sidste 8 år har levet med en alkoholisk og selvmordstruet far. Lærke fortalte om den støtte som hun oplevede i et BRUS gruppeforløb, og hvor vigtigt det er at man finder nogen man kan snakke med: "det var det bedste jeg har gjort for mig selv at snakke med nogle andre, der ikke var en del af min familie om det, for så handlede det for en gang skyld om mig og ikke min far"

Voksen som barn

Der var mange af jer som oplever at skulle være den voksne derhjemme, fordi de voksne ikke kan klare opgaven. Det er et urimeligt krav at stille til et barn eller ungt menneske, at de skal påtage sig et voksent ansvar og voksne opgaver. En af jer skrev: "Ved ikke om det er noget I andre kender, men jeg har tit haft et lille håb om, lidt som X siger, at hvis jeg nu hjælper med dit eller dat, så skal de ikke tænke på det og kan koncentrere sig om at få det bedre/stoppe deres misbrug/hvad end der gør, at de ikke kan tage ansvar." På den måde kan man gå rundt og tro at hvis man bare lige gør lidt ekstra, så vil det hele blive godt, men i langt de fleste tilfælde hjælper det ikke - og det er ikke din skyld! Når en voksen har et problem med alkohol, stoffer eller sin psyke, så er de syge og har brug for behandling, ligesom hvis man brækker et ben. Men det er ikke dig der skal give den behandling, og det er bestemt heller ikke din skyld at de er syge. Men det du kan gøre, er at fortælle nogen om det der sker, så både du og dine forældre kan få den hjælp der er brug for. En af jer skrev: "så fortalte jeg egentlig først bare om at min bror og mor er psykiske syge, men da hun så spurgte om jeg ikke kunne snakke lidt mere med min far, var jeg jo nødt til at fortælle, at han rigtig ofte er fuld og derfor ubehagelig at være sammen med. Jeg synes egentlig det var rigtig svært i starten, så der blev jeg rigtig ked af det hver gang. Men det er blevet bedre nu, og så synes jeg det er rart, at jeg kan snakke med en som forholder sig lidt mere objektivt til min familie selvom jeg stadig godt kan mærke at hun bekymrer sig for mig og ikke er ligeglad med mig."

Gæsterådgiver Lærke følte sig også ekstra ansvarlig for sin far. Hun skrev: "Jeg har måtte tage ansvar for min far når han var deprimeret og fik selvmordstanker og ikke havde lyst til at være til. Det kunne jeg mærke var mere ansvar end jeg havde lyst til og jeg bliver meget ked af det og nedtrykt, når mit ansvar bliver for hårdt og for meget". Lærke understregede igen, at det er vigtigt at man ikke står alene med alt det svære: "jeg synes også det kan være rart nogle gange at have det sjovt med sine venner og lægge problemerne lidt væk. Men man ved aldrig om folk vil høre om det - måske de kan hjælpe lidt hvis man tager det i små bidder. Ellers synes jeg også det er rart nogle gang at have det sjovt med vennerne og så have nogle andre jeg kan dele problemerne med. For det er vigtigt at du ikke står alene med dem. For mig blev det hårdt for mig på et tidspunkt at stå alene med det hele"

At sætte grænser

Det kan være enormt svært at sætte grænser, og Lærke fortalte om hvordan at hun var nødt til at stoppe med at se sin far, selvom hun stadig bekymrede sig rigtig meget for ham. Så det er ikke nemt at sætte grænser, og selvom at man ved at det vil være det bedste, så kan man stadig blive i tvivl og blive ked af det. En af jer skrev: "I bund og grund er det ikke egoistisk at sige fra, men det føles ofte sådan i situationen, fordi man føler man bør hjælpe folk og forsøge at redde dem, selvom det er hårdt." 

I den forbindelse, så vil jeg gerne lige gentage at du ikke er alene. Du kan få hjælp til at sætte grænser, og du kan få hjælp til at vise omsorg for dig selv. Hos f.eks. BRUS kan du både få individuelle samtaler, gruppesamtaler eller familiesamtaler. De har også en anonym chat, hvor du kan starte med at sætte ord på det svære, og en brevkasse som er åben hele døgnet. Udover BRUS, har TUBA og Ballast også en række gode tilbud til børn og unge fra familier hvor der er problemer med alkohol eller andre stoffer.

I næste uge

På næste torsdag har vi den sidste gruppechat om at være barn/ung i en familie med rusmiddelproblemer i denne omgang. Det er Rådgiver Sophie som har chatten, og hun får besøg af Lotus Turell. Vi sætter ekstra fokus på det her emne igen til september, hvor vi bl.a. vil blive klogere på afhængighed. Til september kommer Lærke også igen som gæsterådgiver. 

Jeg er tilbage i chatten d.12 april hvor vi skal snakke om at være pårørende til psykiske syge. 

Jeg glæder mig til at chatte med jer igen!

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe