På den ene side og på den anden side

blogindlæg

På den ene side og på den anden side

Skrevet af
Gruppechatten
Oprettet 1 måned 6 dage siden

I torsdags var emnet for chatten, de svære tanker, som man kan have, når mor eller far drikker. Inden chatten antog vi, at nogle af de tanker som ville fylde i chatten, ville være den slags tanker, som man ikke snakker om, fordi man måske føler skyld eller skam over at have dem. Det som hurtigt blev tydeligt i chatten var dog, at det, som fyldte allermest, langt hen af vejen var de tanker, som bundede i en ambivalent følelse, hvor man både håber, at noget vil ske, og samtidig at det ikke vil ske.

Et ønske om hjælp, men ingen må vide noget

En af de ting som fyldte rigtig meget, var, når man som ungt menneske eller barn i en familie med rusmidler på den ene side gerne vil have, at nogle opdager, hvad der sker, så noget kan ændre sig, men på den anden side ikke vil have, at nogen skal vide det, fordi man er bange for konsekvenserne af, at nogen kender til situationen derhjemme. En ung skrev: ”For man gider ikke være der, men tanken om at blive fjernet er også ubehagelig”.

I den forbindelse delte gæsterådgiver Sabrina, at det også kan være svært selv at fortælle andre om det, som sker, fordi man i bund og grund føler en form for loyalitet overfor sin familie. Nogle gange er det både den forælder, der drikker og resten af familien, som man gerne vil beskytte. F.eks. skrev en ung om sine forældre, at ”selvom der er problemer, så er de altså okay”. Andre af jer beskrev, at det også tit er det ansvar, som man føler for sine søskende og ofte sine mindre søskende, som holder én tilbage fra at flytte eller gøre noget, fordi man hellere vil, at de svære ting går udover én selv end dem.

Chatten på torsdag

En ung skrev i torsdags, at ”Hvis nogen spurgte mig direkte, så ville jeg benægte alt (…) men nogen burde have set, nogen burde have gjort noget. Nogen burde have sagt noget”, og det er en følelse, som mange oplever, når de befinder sig i en svær situation. Desværre er det ikke altid, at folk ser det, og derfor skal vi på torsdag snakke om mulighederne for at bryde tavsheden og åbne op omkring det, som sker derhjemme. Det kan være, at man er i tvivl om hvad, man kan gøre for at søge hjælp, hvordan man kan åbne op overfor andre, og hvem man kan snakke med, hvis det er det, man ønsker. Det kan også være, at man nærmest har en plan for, hvad man vil sige, til hvem og hvornår, men at man er bange for at gøre det, og det er også en af de ting, vi kan vende på torsdag.

På torsdag har vi gæsterådgiver Simone med, som også kommer fra BRUS’ Ungepanel. Simone fortæller om sig selv:

”Jeg er 24 år gammel, og jeg fandt ud af min far drak i 9. klasse. Jeg mistede ham til alkohol for 3 år siden efter mange års op- og nedture”.

Vi håber på, at se rigtig mange af jer, og vi glæder os til endnu en god chat!

De bedste hilsner

Rådgiver Amanda

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program