Hvad ved nettet om dig?!

blogindlæg

Hvad ved nettet om dig?!

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Er du privat på nettet?

Bruger du de sociale medier? Spiller du computerspil? Deler du billeder med andre på nettet? Chatter du? De fleste af os bruger internettet til forskellige ting, på forskellige tidspunkter og sammen med forskellige mennesker. Og hver eneste ting som vi gør på nettet, bliver registreret og gemt "i skyen". Så hvordan passer man på sig selv på nettet? Tidligere havde jeg aldrig tænkt over hvordan jeg så ud på nettet - min facebookprofil var offentlig og proppet med billeder af mig der gør alle mulige ting - nogle ting var meget pinlige. Da jeg så skulle lede efter et job, blev jeg pludselig klar over at hvis en mulig arbejdsgiver gik ind på min facebookprofil, så ville de se alt! De ville se billederne af mig som fuld, klædt ud, mine mange selfies, hvilke grupper jeg har trykket "synes godt om", min statusopdatering om hvad jeg fik til aften og alle mulige andre detaljer, som jeg egentlig synes kun var til min familie eller mine venner. Jeg skyndte mig ind og gjorde min profil "privat" og ændrede de fleste af mine statusopdateringer, så de også var private (det sker nemlig ikke altid automatisk). Nu kan jeg selv styre hvad jeg vil dele med hvem, og jeg er blevet noget mere kritisk ift. hvad jeg deler på nettet. For tænk nu hvis det havner i de forkerte hænder??

Her kan I læse mere om de digitale fodspor

På torsdag i gruppechatten får vi besøg af en ekspert i privatliv på nettet. Hun kender mange gode fif til at kontrollere den digitale identitet. Hun bruger f.eks. flere forskellige identiteter på nettet og kender værktøjer, der sikrer, at hun ikke får højere priser eller at andre ved, hvor hun er. Hun har skrevet bogen Fake It om, hvordan virksomheder overvårger os og bruger vores data, og hun er medansvarlig for websitet License2share.dk målrettet teenagere. Hun rådgiver også virksomheder om dataetik.  

85 % privat

Det kunne være rigtig fedt hvis I vil byde ind med spørgsmål til Pernille (gerne i kommentarerne) og også fortælle hvordan I selv passer på jer selv på nettet. Jeg kan godt se at det er klogt at Pernille bruger forskellige identiteter på nettet, fordi man så kan bevæge sig rimeligt anonymt på nettet. Jeg synes så også at det er vigtigt at man er ærlig omkring hvem man er. Så man altså ikke giver sig ud for at være en, som man ikke er. Hvad synes I om det? Kan man blive alt for privat? 

Her kan du læse mere om at rense dit digitale omdømme

Hacking og ubudne gæster

Jeg ved at der er mange af jer som også interesserer sig for hacking, og nogle har endda problemer med at der er nogen som laver "cyberangreb" via skype. Hvordan kan man sørge for at man ikke bliver hacket? Hvordan undgår man at få computervirus? Som sagt, så har jeg ikke tidligere bekymret mig så meget omkring min digital identitet, men det er blevet vigtigere for mig nu. Jeg vil rigtig gerne høre jer - er det anderledes for jer? Jer som nærmest er "født" på nettet og som allerede nu har brugt mange mange timer online. Bekymrer det jer hvad andre kan se om jer? 

Jeg håber på at se jer på torsdag d.18 kl.18-21!

#Iplaymypart #Playyourpart #SID2016

Læs mere om den og de andre gruppechats i februar her

 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

Glæder mig til chatten. Vil bare lige fortælle, at når jeg bruger forskellige identiteter er det ikke for at snyde amdre mennesker men for at snyde algoritmerne og alle dem, der bruger data uetisk. Jeg bruger mit eget navn når jeg er faglig og professionel. Jeg opgiver et andet navn og andre data til de sites jeg ikke har tillid til, fx Facebook, Fitbit, Instagram og andre der lever af vores data uden at give os viden om, hvordan de gør. Men selv i mine andre identiteter som på Facebook, hvor jeg har 400 venner, som alle kender min rigtige identitet, afgiver jeg ikke oplysninger, jeg betragter som private. For selv om Facebook påstår de har 'private' indstillinger, så er ideen med FB at alt skal være viralt og det er umuligt at gennemskue deres indstillinger, som de i øvrigt ændrer hele tiden. Prøv fx at bruge graph.tips og se, hvad du kan finde ud af om andre på fB som tror at de er 'private'. Det er uetisk markedsføring af Facebook at bilde os ind, at man kan være privat derinde. Så brug FB som du ville bruge Twitter: som en åben offentlig platform alle kan få adgang til.

745

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program