Hvad sker der?

blogindlæg

Hvad sker der?

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Hvad sker der i min hjerne?

"Min hjerne fucker med mig! Nogle gange føles den som om den er ved at eksplodere med tanker, og andre gange bliver den helt tom" Hjernen er et rigtig spændende emne, fordi den har indflydelse på alt hvad vi gør. Hvis vi ikke havde vores hjerne, ville vi ikke kunne fungere, men nogle gange så kan det også føles som om at vores hjerne spænder ben. Det kan f.eks. være når den sender negative tanker rundt, når den ikke virker helt som den skal eller når den presser os.  Så hvad sker der egentlig i hjernen? 

Der er rigtig mange af jer som har efterspurgt et emne som handler om hvad der sker i hjernen når man har det svært, hvilken betydning medicin har og hvad psykiatrien i det hele taget kan bidrage med. Derfor har jeg inviteret Gæsterådgiver Michael fra Psykiatrifonden til at deltage i chatten på torsdag.

Han skriver om sig selv: "Jeg hedder Michael og er Chefpsykolog i Psykiatrifonden. Jeg har i mange år arbejdet med behandling og rådgivning af psykisk sårbare og psykisk syge mennesker - unge som voksne. Vi har en åben, anonym rådgivning hvor man kan maile, chatte og ringe og der taler jeg med rigtig mange om deres tvivl på sig selv og de problemer, de har i deres hverdag. På chatten imorgen vil du kunne tale med mig og stille de spørgsmål, der ligger dig på sinde eller bare dele de tanker, du går med. Det kan handle om behandling, om hvad der er forskellen på en dårlig dag eller måned og at have en psykisk sygdom eller om hvad du kan gøre for at passe på dig selv eller andre." 

Er medicin farligt?

Det er meget almindeligt at man har spørgsmål og tvivl omkring medicin, og hvad det egentlig kommer til at betyde. Selvom medicin virker rigtig godt for rigtig mange, så er der også nogen som oplever bivirkninger, men som ikke tør eller har lyst til at fortælle om det. Nu har du muligheden for at stille spørgsmål - helt anonymt! 

Sommerferie

Det er den sidste gruppechat inden sommerferie, og jeg håber I vil være med til at ønske god sommer. Det har været en fornøjelse at chatte med jer, og jeg glæder mig allerede til august. Jeg er også glad for at I har taget godt imod Rådgiver Sophie. 

Jeg glæder mig til at se jer!

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program