Gruppechatten d.29/9-16

blogindlæg

Gruppechatten d.29/9-16

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Tusind tak for en rigtig hyggelig aften i chatten!

Det var, som altid, en stor oplevelse af høre om jeres erfaringer, tanker og følelser. Jeg vil også gerne lige sige at jeg synes at I er så seje! Igår blev der delt en masse oplevelser, som ofte kan være rigtig svære at snakke om, og det var rigtig godt at se hvordan I støttede hinanden og gjorde plads til at det svære kunne være der.  Der var en af jer der sagde: "Det er vigtigt at anerkende, at man har brug for hjælp, eller at man har været udsat for forfærdelige ting, som ikke er ok." og det er bare så sandt!

Hvem var forbi?

Igår var der 23 unge forbi gruppechatten. Næste hele tiden var der mindst 8 af jer online på samme tid, og mange af jer var med til hele chatten. Det er bare vildt fedt at mærke den opbakning, og hvis det fortsætter sådan her, så er vi jo nødt til at finde en dag mere hvor gruppechatten kan være åben :) Der var flest piger forbi, men det gav bare de enkelte drenge, mulighed for at stille spørgsmål og lære lidt om pigernes verden. Der var endda en af drengene som fik lidt råd til hvordan han skulle tage kontakt til en pige som han synes var sød. Det er bare perfekt når I kan hjælpe hinanden på den måde.

Hvad snakkede vi om?

Vi snakkede om utrolig mange ting. Jeg havde på forhånd foreslået at vi skulle have en åben chat om sorg, og det startede vi også med. Efterhånden som tiden gik, så fik vi også snakket om uddannelse og skole, svære følelser og psykiske lidelser, kærester, forskellen på MitAssist og Cyberhus, hvad stress er og selvmordstanker. Vi snakkede også om at det er vigtigt at man søger hjælp når man har det skidt, selvom at det kan være rigtig svært: "det er svært at hjælpe dig, hvis du slet ikke selv kan se at du fortjener hjælp. Alt det du har oplevet, som du gerne vil fortælle om, men som du alligevel ikke vil sige højt - tænker du skal gå til en voksen med de tanker, hvis de er der.  hvis du skal videre med dit liv og ha det godt, så skal du jo have hjælp. for mig af se kan du også godt selv inderste inde se det."

Der var nogle stykker af jer som synes at emnet blev lidt tungt, og forslog om vi ikke skal have en gruppechat om et positivt emne - "Et emne der skal handle om glæde! Jeg savner virkelig der nogle gange kommer nogle positive snakke herinde i chatten. Vi er sindssyg mange der er har det sindssygt svært. Men man bliver ofte mere deprimeret af at være herinde i chatten. Jeg savner man løfter hinanden noget mere herinde i en positiv retning. Os der har det svært, har også brug for at der sker nogle positive ting i vores liv."

Det synes jeg er en rigtig god idé, og jeg vil se om vi ikke måske endda kan få lidt positivt med ind i gruppechatten hver gang. Måske skal vi have en fælles positiv runde cirka halvvejs i hver gruppechat. Hvad tænker I om det? 

Igår førte det til at I delte 2-3 ting som er positive for jer, og særligt musik var fælles for mange af jer: "okay nogle positive ting for mig er når man fx har været på en løbetur og man kan mærke at man er træt i kroppen så bliver jeg glad inden i og føler jeg har gjort det godt en anden ting der er positivt for mig er fx i skolen at man måske lige har oversat 3 sætninger rigtigt når man ellers plejer at få alle forkerte en helt anden positivt ting for mig er når man bare kan slappe af med god musik i ørende"

Hvem vælger emnerne?

Til min sidste blog, og i gruppechatten, kom der spørgsmål om hvilke emner der kommer i gruppechatten. Her kommer lige det svar jeg gav i bloggen:

Generelt: Gruppechatten er nogle gange åben (det vil sige uden fastlagt emne), og nogle gange har vi, her på Cyberhus, valgt et emne. Emnet kan enten være noget som vi gerne vil høre jeres tanker/oplevelser/følelser om, som f.eks. da vi havde om mobning tilbage i januar, eller det kan være jer unge der er kommet med forslag, som da vi f.eks. snakkede om selvskade og en anden gang om film/serier. Vi prøver så vidt muligt at få alle jeres forslag med, men gruppechatten er jo (lige nu) kun åben 1 gang om ugen, så nogle gange kan der gå lidt længere tid før ens emne kommer på.

Oktober: Her i den næste måned har vi et overordnet tema på Cyberhus om traditioner, familie og kultur. Det handler om at vi skal have en snak om hvordan tingene bliver gjort der hvor du kommer fra, og hvordan det måske er forskelligt fra andre steder. På næste torsdag er det lidt en åben chat om temaet, hvor vi vil spore os lidt ind på hvilke emner I synes er spændende i det her tema. Gangen efter skal vi så kigge lidt nærmere på de emner, og også snakke lidt om pres - f.eks. gruppepres, forældrepres, skolepres og lignende. Derefter er der efterårsferie, hvor chatten er lukket. Den sidste gang i oktober vil handle om familiekultur - herunder hvorfor det nogle gange kan virke til at forældre er uretfærdige, hvordan I oplever forskellen på jer og jeres forældre og hvad det kan betyde.  

November: der vil det overordnede tema være rusmidler, og de forskellige chats vil handle om bl.a. brugen af rusmidler, hvad kan der ske, er de nødvendige for at have det sjovt, osv. Vi skal også snakke meget om det at være pårørende til en der har et skadeligt forbrug eller et misbrug, og hvornår det egentlig bliver et problem. 

I både oktober og november får vi besøg af forskellige gæsterådgivere som har viden om emnet, og som rigtig gerne vil svare på spørgsmål og deltage i snakken med jer. 

Jeg håber på at se jer igen i næste uge til en snak om traditioner, kultur og familie.

 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

det glæder jeg mig til :)

582

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program