Gruppechat d.01.09.16

blogindlæg

Gruppechat d.01.09.16

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 8 år 10 måneder siden

Så meget kærlighed!

Tusind tak for endnu en fantastisk aften i jeres selskab. Hver eneste gang bliver jeg så glad indeni, når jeg ser hvordan I hjælper, støtter og rådgiver hinanden. Igår var der 12 unge forbi gruppechatten, og vi var næsten hele tiden mere end 5 derinde på samme tid, så samtalen kørte bare rigtig godt.

At håndtere svære følelser

Igår snakkede vi om hvordan man kan håndtere sine følelser, og særligt de svære følelser. Der var stor enighed om at det virkelig kan være utrolig svært at håndtere de følelser som bare er helt vildt overvældende. Der var f.eks. nogen af jer som oplever at få følelsen af tomhed, ked af det hed og følelsen af at man bare burde forsvinde. Det er nogle meget voldsomme følelser, som man bare gerne virkelig vil have til at forsvinde.

Men kan følelser forsvinde?

Vi snakkede meget om man kan få sine følelser til at forsvinde, og vi kom vist frem til at det kan man ikke, selvom man nogle gange rigtig gerne vil. Vi havde også en god snak om hvad følelser egentlig gør, hvorfor de kan være så svære at være i, og om de kan få dig til at gøre ting som du ikke vil. Vi kom ikke frem til et helt svar, men der var rimelig god enighed om at ens handlinger styres i hjernen, hvor følelserne også bliver styret, så en følelse kan på en måde gå ind og overtage styringen, hvis den er stor nok. Det kan f.eks. være hvis man smadrer sit værelse når man er meget vred. Vi snakkede også om at man godt kan lade en følelse blive en følelse: "Jeg tror godt man lade en følelse bare være en følelse, jeg har fx tit haft lyst til at slå min lillebror når han har været irretende, men jeg har ikke gjort det. Dog tror jeg også det kan være svært at styre en følelse og lade den blive ved det, hvis man fx er meget frustreret kan jeg da godt forstille mig at man kan kaste med noget eller lign. fordi man ikke ved hvordan man ellers skal håndteret lige den følelse."

Vi snakkede også om at selvskade, og der var nogle stykker som kom med personlige erfaringer. De sagde at der ofte sker det, at man bliver ked af det eller vred, så selvskader man for at fjerne den følelse, og så ender det med at man står med en ny hård følelse, f.eks. at være sur på sig selv. Vi snakkede også om hvor længe det egentlig hjælper at skære i sig selv fremfor at gøre noget andet. En af jer sagde at når hun skærer i sig selv, hjælper det i cirka 5-10 min, men at hun går en lang tur, så hjælper det i tiden hvor hun går (1-2 timer) og lidt bagefter. Men alligevel synes hun at selvskaden hjælper mere end gåturen. Vi havde desværre ikke tid til at snakke mere om det, men det vil jeg meget gerne igen på et tidspunkt.

Hvad kan man gøre?

Der kom en masse gode bud på hvad man kan gøre for at håndtere sine følelser:

"musik, film, tv, tegne, ryde op eller dyrke en form for sport"

"Jeg plejer at gå i en time eller 2 timer"

"At gå udenfor eller hen til et sted hvor jeg kan græde"

og mange mange flere. Jeg håber faktisk lidt at der måske er en af jer som starter en tråd inde i vores debatforum, hvor andre kan komme med deres bud på hvordan man kan håndtere sine svære følelser. Jeg er sikker på at det kan hjælpe rigtig mange at se. 

Næste gang

På torsdag d.08-09-16 er der åben chat, og det er igen mig der har æren af at snakke med jer. Jeg glæder mig rigtig meget til at se jer!

Vi ses samme sted, samme tid! 

 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

Tak :)

501

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program