Grænser

blogindlæg

Grænser

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Kære alle!

Tusind tak for en fantastisk aften i gruppechatten. Det er dejligt at være tilbage igen efter ferie, og jeg var glad for at se nogle kendte "ansigter" i chatten. Det må jo betyde at vi gør noget rigtigt, eftersom I kommer tilbage gang efter gang :)

Who?

Der var 21 unge forbi chatten i løbet af de tre timer, og det betød at der nogle gange var flere emner igang, og andre gange var der fokus på noget specielt. Vi snakkede særligt om grænser - både når grænser bliver overtrådt, hvor grænsen går mellem barn og voksen, og hvad der kan ske hvis man selv går over grænsen.

What?

I var vildt seje til at give jeres inputs, og i forbindelse med snakken om at være voksen, var der en af jer som skrev: "det juridiske gør jo ikke altid "det hele". Men man vil jo ikke blive betragtet som "ung", hvis man er så ansvarsfuld. Så ville folk beskrive en som voksen. - hvis den 16 årig skulle noget, kunne en typisk forældre kommentar godt være "det er du (voksen) nok, til selv at gøre"." Der var desuden en af jer som skrev: "Nogen gange må man også bare erkende at ens forældre også er mennesker med følelser", hvilket jeg synes var så fint. Vi snakkede også om at det også nogle gange kan være svært for forældre at huske at deres børn også er mennesker - og omvendt. Så rigtig fin pointé. 

Vi snakkede også om hvordan man kan vide om nogen kan lide en. Selvom der kom flere bud på banen, så synes jeg særligt at det her var godt: "Drenge er ikke vant til at piger tager intiativet. Det er rart en gang imellem når piger tør gøre det" Så det er altså en god idé at springe direkte ud i det og simpelthen spørge, hvis man er i tvivl. Vi snakkede også om at hvis det nu er en man lige har mødt, så er det også vigtigt at bruge noget tid på at snakke sammen først. Og lære hinanden godt at kende. 

Why?

Igår var der åben chat, så det var jer unge der bestemte emnet. Det betyder at I byder ind med det der fylder. Nogle gange prøver jeg at lave lidt struktur i chatten, fordi det ellers kan blive meget overvældende og svært at følge med i. Nu går der heldigvis ikke længe før chatten får en makeover, hvilket betyder at det helst skulle blive bedre. Vi krydser fingre. 

I næste uge er det Sophie som har chatten, og hun får besøg af Marko fra sexlinjen.dk. Chatten skal handle om seksualitet, så jeg forestiller mig at det nok skal blive vildt. Husk at være søde ved hinanden og tag hensyn hvis der er nogle af de yngre brugere på. 

Sidst men ikke mindst, vil jeg lige minde jer om at hvis I ønsker at vide mere om mig eller Sophie, så har vi begge lavet et blogindlæg der handler om hvem vi er (i virkeligheden!). Du kan finde det under gruppechattens blog! Jeg er blevet lidt ældre siden mit blev skrevet ;)

Vi ses igen d.31 til endnu en åben chat!

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program