EKSTRA GRUPPECHAT

blogindlæg

EKSTRA GRUPPECHAT

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Kære alle

På tirsdag, den 13., holder vi en ekstra gruppechat (yaaay!) i tidsrummet 17 til 20. Det bliver en åben chat og sammen med mig (Sophie), og jeg glæder mig! Der har længe været flere unge, der har efterspurgt flere gruppechats på andre tidspunkter, og nu prøver vi det af! Der er altså lagt et par ekstra gruppechats ind i programmet, og som det ser ud nu, kommer de til at ligge tirsdag den 13. februar, den 6. marts og den 10. april kl. 17 til 20, så skriv det i kalenderen! ;) Det bliver alle åbne chats, mens mange af dem om torsdagen har emner. De ekstra gruppechats kommer til at foregå helt ligesom de åbne gruppechats, som mange af jer allerede kender. Der er altså, som altid, plads til alle, i alle aldre, alle køn, alle former og alle sindstilstande! Så kom endelig forbi til en hyggelig snak om alting og vejret, en dyb samtale om svære tanker, en spændende diskussion om køn, eller hvad end du nu har lyst til og brug for. 

Gruppechatfællesskabet

Jeg håber, at I alle vil tage godt imod de ekstra gruppechats, for jeg er i hvert fald rigtig glad for muligheden for at snakke med jer endnu oftere. Som I kan se på programmet (se her), så er der rigtig mange spændende emner på programmet (fedt fedt fedt). Vi håber, at I er klar på en masse gode snakke om spændende emner, og at I samtidig også har lyst til at komme til de ekstra åbne chats. 

Jeg glæder mig enormt meget til at se jer alle sammen igen på chatten. Jeg håber, I vil være lige så gode som altid til at åbne jeres arme for nye hoveder, så gruppechatfællesskabet kan vokse sig endnu større. Det er skønt at se, hvordan I skaber et rum, hvor alle passer ind og alle må være med. Tak, for det!

Vi chattes ved på tirsdag kl. 17! 

Kærlige hilsner

Rådgiver Sophie

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

Fuuuck hvor er det fedt

329

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program