Gruppechat - Når ensomheden tager over

blogindlæg

Gruppechat - Når ensomheden tager over

Skrevet af
cyberhuskarolines
Oprettet 10 timer 49 minutter siden

Har du nogensinde følt dig alene, og pludselig var det som om, at du udelukkende så mennesker, der var sammen med hinanden, og ingen andre havde det ligesom dig? Så er du langt fra alene! De fleste har nemlig oplevet at føle sig ensomme en eller flere gange i løbet af deres liv.

For nogle forsvinder ensomheden hurtigt igen, mens den for andre bliver hængende og tager til over tid. Og netop fordi ensomheden kan komme snigende, kan man også opleve, at man først bliver bevidst om den, når den er begyndt at fylde så meget, at det påvirker andre dele af ens liv. Det kan fx være ens humør, hverdag, relationer eller andet.

Ensomhed kan påvirke store dele af ens liv

Når først ensomheden har rigtig godt fat i en, kan den få rigtig stor indflydelse på hele ens liv. Måske begynder man at vælge sociale arrangementer fra, fordi man er bange for ikke at passe ind, eller fordi man ikke føler sig rigtigt velkommen. Eller også bliver man bange for at opsøge nye fællesskaber og relationer, fordi tidligere erfaringer skaber usikkerhed eller frygt. Og på den måde vokser ensomheden sig langsomt større og større, indtil man føler sig fanget og ikke kan se en vej ud af den.

Gruppechatten d. 5 februar

I chatten skal vi bl.a. tale om, hvordan ensomheden kan opleves, og hvilke konsekvenser ensomheden har for jeres liv.

I chatten kan du møde andre unge og en ungementor, som selv kender til ensomhed.

Chatten er åben d. 5 februar kl. 19.30-21, og du kan allerede nu tilmelde dig SMS-notifikationer her: LINK

Der deltager en ungementor i gruppechatten

Klara er en ung studerende der gerne vil være ungementor, fordi hun kan mærke, at det gør en forskel at kunne spejle sig i andre. Ensomhed er selv noget hun har stået i under sit sygdomsforløb. Klara vil forsøge at dele ud af sin erfaring og samtidig lytte til jeres historier⁠♡

Vi håber, du har lyst til at være med! 

Bedste hilsner fra Cyberhus Gruppechat

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program