eb-mælkebøttebarn - om en barndom med alkoholmisbrug

Mit navn er Carina. Jeg er 28 år og jeg er et mælkebøttebarn. Jeg er voksent barn af en alkoholiker, vokset op med en alkoholisk far, hvis misbrug har fyldt størstedelen af mit liv.

Vores bånd til hinanden var stærkt, men usundt for mig. Jeg oplevede meget tidligt, at jeg skulle sikre og passe på min far - det var der ingen andre, der kunne, det var jeg overbevist om og ingen kunne overbevise mig om noget andet. Da min far blev alvorlig syg af sit misbrug, mistede jeg kontakten til mig selv. Noget i mig tog over, og jeg var nærmest sygeligt besat af, at passe på ham – jeg var angst for, at han skulle dø fra mig. Inderst inde vidste jeg godt, at det var det, der ville komme til at ske. Der var intet jeg kunne gøre for at stoppe det misbrug, der styrede ham. Det var et ansvar, der lå hos ham og ikke mig. Jeg mistede min far i januar 2016. Han blev 50 år gammel.

Jeg var opslugt, besat og medafhængig. Jeg elskede ham og min loyalitet som hans datter betød mere end jeg selv gjorde. Det var ikke fordi, at jeg ikke ønskede det bedre for mig selv, men jeg var simpelthen ikke i stand til at sætte mig selv i første række. Jeg vidste ikke, hvordan. Jeg blev til sidst så god til at sætte mig selv bagerst i køen, at jeg levede mit liv ud fra min fars tanker, følelser og tilstand. Min medafhængighed gjorde, at angst og bekymring blev en stor del af min hverdag. Til sidst blev mit eget liv umuligt at leve.

I dag er jeg 28 år - men jeg har kun 2 års erfaring som Carina. De sidste 26 år har jeg levet som alkoholikerens datter.

Bloggen her på Cyberhus vil komme til at fortælle min historie igennem tidligere skriverier, breve til min far og tanker, som har fyldt i mit liv siden jeg mistede min far til alkoholen for to år siden. Skruer jeg tiden tilbage til d. 15/1 2016 er alkoholikerens datter stadig mit liv, og hun har lige sagt farvel til sit livsprojekt - sin far. Lige liges har hun sagt farvel til og erkendt, at hun ikke kunne redde ham - alkoholen vandt.

De næste to år bruges på at finde frem til Carina. Det har kostet et kæmpe stykke arbejde med samtaler, terapi, behandling og en kæmpe potion selvindsigt. I dag er jeg Carina og jeg har det godt - i dag er jeg mit livsprojekt og jeg ved, at jeg dengang kæmpede en kamp, som hverken var mit ansvar eller som var mulig at vinde. Det var min fars ansvar og det var hans kamp. Selve vejen dertil vil jer gerne dele med jer.

Jeg har valgt at fortælle min historie, fordi det giver mening for mig. Mine 26 år som medafhængig giver ingen mening for mig, hvis ikke jeg bruger det til noget brugbart i dag og forhåbentlig, ved at fortælle åbent og ærligt, hjælpe andre, der måske står i samme situation.

Jeg håber, at du vil følge med på bloggen! At du måske kan se dig selv i min historie og finde mine fortællinger og indlæg brugbare i dit eget liv. Eller, at du som pårørende til en, der er vokset op/vokser op med fulde forældre, kan finde nogle lighedspunkter, der kan give dig en bedre forståelse for, hvordan det er, at vokse op i en familie med alkoholmisbrug.

Tak fordi du læser med!

Carina, et mælkebøttebarn
eb-mælkebøttebarn

Seneste indlæg

Skrevet for 3 måneder siden

Et mælkebøttebarn blomstrer

I skrivende stund er det 2,5 år siden, jeg mistede min far. I dag er jeg ikke længere alkoholikerens datter – jeg er Carina. Det har været en hård og sej kamp at komme ud af medafhængigheden. At miste min far har været både utrolig sorgfuldt, men også smukt – i den forstand, at jeg selv er genoplivet. Det er lykkedes mig...

621
Skrevet for 3 måneder siden

Kæreste far, 

Nu har du endelig fået fred. Jeg håber inderligt og af hele mit hjerte, at du nu er omgivet af varme og kærlighed, og at du ikke mindst sidder deroppe med et dejligt smil på dine læber. Jeg håber, at de alle sammen har taget i mod dig, og nu vil sørge for, at du har det godt, til vi ses igen. 

Jeg ved, at du...

590
Skrevet for 3 måneder siden

En torsdag morgen kommer hjemmeplejen som aftalt for at hjælpe min far i tøjet. En taxa holder og venter nede i gården. Den skal køre ham til Viborg sygehus. Han skal til kontrol og en opfølgende samtale efter sin sidste indlæggelse. Jeg har tigget og bedt ham om at lade mig komme med, så han ikke er alene – så jeg kan få den samme besked fra lægen som ham. Men han sætter sig...

271
Skrevet for 3 måneder siden

”Far, skal jeg ikke tage noget smørbrød eller noget hjemmebag med? Så skal du ikke stå med al den madlavning – måske er det bedst sådan i år?” Min far er dårlig, og han har ikke så mange kræfter længere. Han er næsten kun vågen, når han har brug for mere alkohol. Men det er d. 23. december, og hvert år på denne dato spiser vi traditionen tro en julemiddag sammen. Dette år...

360
Skrevet for 3 måneder siden

Jeg sætter mig på kontorstolen og tænder for computeren. Formiddagen har givet mig fornemmelser, som jeg bliver nød til at få ned på papir, inden jeg mister dem igen. Der er for meget, som jeg ikke kan sige til ham. Jeg er ikke sikker på, om han kan holde til at tage imod det, eller om det er mig, der ikke kan bære at sige det. Måske er det en blanding af det hele. Derfor...

492
Skrevet for 3 måneder siden

”Saga? Prøv at sætte ord på de tanker, der fylder lige nu.” Psykologen kigger afventende på Saga, der sidder og kigger ud ad vinduet. Hun vender ansigtet mod psykologen, der sidder klar med sin notesbog. 

”Jeg tror ikke, at jeg tænker noget. Det hele er indviklet og forvirrende. Jeg kan ikke finde hverken hoved eller hale i mine tanker.” 

...
587
Skrevet for 3 måneder siden

”Saga? Prøv at sætte ord på de tanker, der fylder lige nu.” Psykologen kigger afventende på Saga, der sidder og kigger ud ad vinduet. Hun vender ansigtet mod psykologen, der sidder klar med sin notesbog. 

”Jeg tror ikke, at jeg tænker noget. Det hele er indviklet og forvirrende. Jeg kan ikke finde hverken hoved eller hale i mine tanker.” 

...
720
Skrevet for 4 måneder siden

Saga træder ind i værelset, hvor hendes far ligger. Han er blevet dårlig og personalet har besluttet at indlægge ham. Saga bukker sig ned over sin far og kysser ham. Hun aer ham over kinden uden at sige noget. Åbner hun munden nu, så ved hun, at hun vil miste kontrollen.


”Ambulancen er på vej.” En sygeplejerske kommer hen ved siden af Saga. 
”...

569
Skrevet for 4 måneder siden

”Hvad?” han kigger på hende og forstår ikke, hvad der sker omkring ham. De to ambulanceredere står nu i soveværelset. 

”Sig mig,” siger den ene. ”Er I her alene sammen med ham i den tilstand?” Saga når ikke at svare før ambulancerederen sender den anden ned efter båren og går i gang med at hjælpe deres far op at sidde. 

”Hvad...

829
Skrevet for 4 måneder siden

”Jeg...” deres far er vågnet op og forsøger at rejse sig lidt op i sengen. ”Far?” Saga hjælper ham op at sidde. 

”Jeg skal på toilet,” siger han og kigger op på dem begge. Nu kigger de alle tre på hinanden – hvordan mon de skal få klaret den udfordring? Martin kommer hen på deres fars anden side, og sammen hjælper de ham op at stå. Han har næsten ikke...

225

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program