Denne blog vil komme til at handle om min barndom med omsorgssvigt og kampen om at få det bedere. Jeg vil fortælle om hvad der virker for mig og hvad der har været svært og derved håbe at hjælpe andre som også har det svært, så tror du jeg kan hjælpe, så skriv endelig spørgsmål i kommentarfeltet.
At huske...Hvorfor er jeg så bange for at huske. Huske hvem jeg engang var. Huske hvad jeg har oplevet. Huske steder jeg har været. Huske hvad jeg har følt. Måske fordi det at huske kan betyde, at man skal rumme så mange følelser, tanker og minder på samme tid og det hele kan virke så uoverskueligt, så håbløst...
Til hverdag er jeg rigtig god til at...
Er jeg den eneste som har den her drøm, det her ønske, der fylder mere end noget andet og som er mit største ønske, men som samtidig er min største frygt? Det kan jeg næsten ikke tro! Så mit håb med denne tekst er, at bare en af jer der sidder derude på den anden side af skærmen læser dette og ved at du IKKE er alene med disse følelser. Måske kan denne tekst gøre at du tør fortælle...
Livet går op og ned. Det tror jeg alle vil kunne nikke ja til. Men hvad kan vi egetlig gøre når livet går ned af eller når man føler sig fanget på bunden? Det håber jeg at dette blokindlæg kan hjælpe dig med at løse.
Jeg har de sidste par måneder gået og kæmpet med mine indre dæmoner og har været på et utal af veje, for at få det bedre. Jeg har tyet til alkoholen, for at glemme. Jeg...
Never stop smiling er egentlig et at de værste råd jeg over hovedet kan give jer. For selvom det til tider kan virke som den bedste løsning, så er det tit bare fordi den virker nemmest. Men med tiden vil den blive en dårlig vane. Så lyt i stedet til sange og just keep breathing.
Jeg var blot et lille barn, da jeg første gang fandt smilet frem. Jeg var...
Mit liv er fyldt med musik, for at være helt præcis har jeg musik overalt og det er fordi musik er alt jeg har. Musik for mig er den ene ting som altid var ved min side. Musik kunne få mig til at græde, grine, smile og vigtigst af alt glemme alt andet i verden. Musikken blev mit hjem. Musikken blev en del af mig. Når jeg står på scene og spiller sammen med min gruppe, føler...
Jeg ved ikke længere hvilken vej jeg skal gå. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal sige. Jeg ved ikke længere hvad jeg tænker. Kender du det? Alting er bare et stort hul. Sådan har jeg det lige for tiden og jeg kan ikke finde op og ned på det mere, så nu "skriger" jeg det her:
Jeg er træt og jeg kan ikke klare det mere. Jeg ved ikke hvad jeg må...
Jeg er blevet sorget gang på gang og at lukke et andet menneske ind, er noget af det sværste jeg overhovedet kan forstille mig. Jeg har en meget fin krænse mellem mit ydre og mit indre. Folk omkring mig kan tro at jeg virkelig er begyndt at åbne op for dem, uden at de overhovedet er kommet forbi mit ydre skjold. Men det gør det også svært at elske og at holde af andre. Og det er det denne blok...
Cyberhus er et klubhus på nettet for dig, der er mellem 9 og 25 år. Du kan skrive til en voksen og få rådgivning i vores brevkasser og chat, dele dine tanker i ung-til-ung eller bare hænge ud, og læse med. I Cyberhus kan du være dig selv, og har du brug for en voksen, vil vi gerne lytte og prøve at hjælpe
Indholdet på dette site er udelukkende Cyberhus' ansvar og afspejler ikke nødvendigvis den Europæiske Unions holdninger.
© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik
En del af: EU's Safer Internet Program