Jeg har det sådan lige for tiden, at mit hoved bare er ved at sprænges i stumper og stykker. 
 
Det er som om, at mit hoved ikke rigtig kan klare at lytte til problemer, om de så er store eller små. Altså det startede lidt med, at jeg så tidligere i dag Julie og Michele sidde og være lidt kede af det, og de plejer ellers at snakke og være sådan oka glade. 
 
Og man kan jo sige, at jeg er jo meget lyttende, når jeg endelig lytter og forsøger at sætte mig ind i situationen, selvom jeg ikke rigtig lige har været i den eller kender til den. Så jeg valgte jo at høre, hvad de havde at fortælle.
 
Og så var det noget med, at blandt andet den pagt, der var blevet lavet, som jeg jo også endte med at komme med i, den er pludselig nærmest blevet delt. Så vi kun er 3 tilbage i pagten, og det er mig, Julie og Michele. Og de frygter lidt, at de også vil miste mig. Det gør mig jo lidt trist at høre, da jeg jo på en eller anden måde er venner med dem alle. Marie har på en eller anden måde trukket sig lidt og Janick kom med en eller anden kommentar om, at han var begyndt at blive bange for Julie og Michele. Så nu er Julie eller Michele ikke på talefod med Janick. Og jeg blev bare sådan helt rød, især fordi jeg kunne mærke, at de ikke havde det særlig godt.
 
Og så kan man jo sige, jeg var nede resten af tiden og også da jeg kom hjem. Jeg var bare ked af det, jeg blev jo påvirket af det, jeg fik at vide, og det jeg kunne mærke. Men så begynder min fætter at snakke om sine problemer, og det kunne mit hoved jo slet ikke klare.
 
Og jeg har jo hørt de problemer før, kan man sige, men han skulle lige rive op i dem igen. Det er lidt typisk min familie faktisk.
 
Jeg kan ikke lide, at vores pagt er blevet så splittet. Altså før var vi 6 personer, nu er vi skåret ned til kun mig, Michele og Julie. Det er enormt trist, at det er blevet sådan. 
 
Generelt syns jeg, der er mange ting lige nu, der er triste. Jeg er i hvert fald med 100% sikkerhed meget RØD! 
 
Og samtidig selvom jeg er meget rød, så har jeg nok også været lidt dum at begynde at løbe igen, jeg har fået helt ondt i min fod, der forstuvede i sidste måned. Og der er lidt hævelser. Jeg tror ikke, jeg skal løbe, men alligevel så gør jeg det. Hvilket nok er dumt, når min fod ikke er i orden. :S
 
Men der er sgu så meget, der er dumt lige pt. Jeg er ikke så glad lige nu. Jeg har det virkelig som om, at mit hoved er sprunget nogle gange. Mit humør svinger også rigtig meget, selvom det nok ikke er nogen nyhed. Mit humør har jo svinget en hel del de sidste mange år.
 
Syns ikke det er særlig sjovt eller nogen rar følelse. Og normalt ville jeg sagtens kunne lytte til andres problemer og komme med råd, men det er som om, at mit hoved ikke rigtig vil og ligesom hele tiden siger "nej". 
 
Jeg vil rigtig gerne lytte til folk, men min psyke tillader mig det på en måde ikke. Men jeg er nok mest irriteret over, at pagten er blevet, som den nu er blevet. Altså jeg kan jo nærmest med alle dem, der både var med, og som er med. Selvom jeg mest og bedst kan med Julie og Michele. 
 
Men det kan jo være, at der kommer styr på det på et tidspunkt, det er ikke sikkert, men man har altid lov at håbe. Det påvirker bare rigtig meget. :/