Jeg syns lige, at jeg vil dele min uge i dette indlæg. :)

Tja, det har vel været en udmærket uge, jeg vil sige, den har været lidt uoverskuelig.

Jeg vil så sige, jeg holdt en god fødselsdag lørdag den 28. Februar med Julie, svigerforældre, forældre og min forlovede og selvf hundene. Det var en god dag. 

Så havde jeg jo fødselsdag i tirsdags, hvor jeg også var til det der praktik møde. Det var da også en fin dag, og så fik jeg da gaver. :D 

Og i dag har både min mor og jeg slået vores fødselsdag, hvor min mormor var her. 

Alt i alt har jeg fået en pude med en ræv på, Just Dance 2015 Wii spil, en Jackie Chan film, 200 kroner, itunes gavekort på 150 kroner, parfume, tøjklemmer, deodorant, og som en del af min fødselsdags gave fra min forlovede, har vi bestilt et Jackie Chan kostume, som er et kostume, han brugte i sin film Chinese Zodiac. Kan ses her: http://www.fondcosplay.com/free-shipping-jackie-chan-cz-12-suit-movie-co...

Det kostume er så i gang med at blive lavet, så jeg kan modtage det. Det tager gerne en del tid. 

Jeg vil sige, jeg har fået nogle gode gaver. :)

Men  jeg syns også at ugen har været uoverskuelig. Jeg har følt mig lidt stresset, men jeg arbejder rigtig meget på, at jeg ikke skal være stresset eller ikke stresse mig op. For jeg syns, at jeg har i et pæn stykke tid været stresset og haft svært ved at tage afsted.

Men lige nøjagtig denne uge syns jeg nærmest er begyndt at trække mig den modsatte vej. Det der er så træls er, at fx glæder jeg mig da til, at jeg skal i praktik som scene teknikker, men samtidig bekymrer det mig. Jeg kan ikke sige hvordan eller hvorledes, men det bekymrer mig, det ligesom stresser mig. Det gør mig ked af det, jeg kan ikke overskue det. Samtidig med at jeg faktisk syns, det er super fedt og lyder super fedt og at jeg glæder mig. Men jeg har bare noget indeni mig, der ligesom prikker til mig. 

Egentlig så frygter jeg nok mere, at jeg vil gå ned med flaget bagefter end noget andet. Desværre ved jeg bare ikke, hvordan jeg lige skal tackle det. For jeg syns, det er svært. 

Nogen syns sikkert, at det er noget fis, det jeg siger. Men man kan sige, det er sådan, jeg har det. 

Selvom jeg sidder lige nu og siger, jeg skal sgu starte på VUC efter sommerferien og få mig en 9. klasses afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik, så er min største frygt eksamen. Jeg er simpelthen så eksamens angst. Det bekymrer mig ikke at prøve og lære nogen nye mennesker at kende og ligesom komme et lidt mere voksent sted hen, men eksamen er og bliver min frygt. 

Det kan så godt være, når jeg i virkeligheden står der, at jeg så mærker, at det ikke er så slemt, men jeg er bange. Altså lige siden 7. klasse har jeg været angst for eksamen. Altså da jeg gik på Den Selvstændige Skole - Grupperne, der valgte jeg simpelthen at tage eksamen fra og bare få mit afgangsbevis. Men jeg er så også kommet til at punkt, hvor jeg syns, det er nødvendigt. Men det gør mig ikke mindre bange, at der så er gået år. Egentlig havde det været bedre, hvis jeg havde taget eksamen dengang og fået den overstået.

Men man kan sgu altid være bagklog, men jeg syns ikke uanset hvad, at min psyke er specielt på toppen. Jeg er gået fra, at jeg egentlig var kommet rimelig ovenpå og var begyndt at se lidt lysere på tingene, også fordi jeg prøvede at lade være med at være så stresset, men jeg syns, at alt det der overskud, som åbenbart ikke har været så stort er blevet småt igen. Det er virkelig blevet mindre. Jeg føler slet ikke, hvis jeg hører en eller anden invitation til et eller andet, at jeg har overskud til det. Jeg bliver helt negativ ved tanken om, at jeg skal til en eller anden "fest". 

Jeg vil gerne, men kan ikke finde glæden ved det. Ved ikke hvorfor. 

Altså jeg prøver også at finde overskud eller et eller andet til, at jeg måske kan sige til Sifu, jeg gik jo til Kung-Fu, at jeg gerne vil starte op igen på en frisk. Men sådan som jeg føler og har det, så kan jeg ikke. Jeg kan ikke finde overskudet. Og Kung-Fu var jo ligesom bare en passion, jeg havde og har et eller andet sted. Det er super fedt at dyrke Kung-Fu og kæmpe. 

Men det er sgu svært, når man ikke kan overskue tingene. Jeg kan bare ikke magte noget som helst. Jeg syns, det er en svær situation.