Alle mennesker oplever vel, at der er noget eller nogen, der giver en inspiration til at gøre de ting, vi gør, og det er jo kun naturligt.

For mit vedkommende ligger hele min inspiration nok i Ørkenens Sønner, men så sandelig også generelt i andre skuespillere. Jeg startede fx bare med at se film såvel som fjernsyn, og så bliver man jo ældre og så ser man jo med nogle helt andre øjne.

Det tror jeg, vi alle kender til. Men samtidig tror jeg også på, at hvis nu jeg havde i onsdags valgt fx min Ørkenens Sønner bog eller autografer, og jeg skulle fortælle en historie om, hvorfor det betød noget for mig. Så ville min fortælling kort sagt lyde sådan:

Ørkenens Sønner betyder meget for mig fordi, de har bare en stor del af mit hjerte. De har så længe jeg nu engang har været fan, har de kunnet få mig til at grine, smile, græde af glæde, m.m. Det har jeg aldrig oplevet med nogle andre ting overhovedet. Heller ikke selvom jeg har været fan af nogle ting. De eneste der nogensinde har kunnet få mig til at grine, smile og græde af glæde på den selv samme måde hver gang er Ørkenens Sønner.

Det kan så godt være folk ikke helt kan sætte sig ind i, hvordan det ligesom er. Men det er sådan, jeg har det. De giver mig inspiration i hverdagen til at spille skuespil og lave teater, som jeg gerne vil. Og når jeg er ked af det, så kan jeg altid tænke på Ørkenens Sønner eller lytte til dem eller se på dem. Det er en rar følelse indeni.

Min far spurgte mig om tidligere i dag, om jeg aldrig blev træt af at se på Ørkenens Sønner hele tiden. Men så sagde jeg, at der er forskel på at være en virkelig stor fan og så en Ørkenens Sønner oka agtigt. Og med det sidste mente jeg, at det er en person, der syns Ørkenens Sønner er oka, men som ikke er fan af dem eller noget, men bare syns, de er oka og ikke vil se dem hele tiden.

Jeg er fx så stor en fan, at der jo hænger billeder og der er billeder mange steder. Men alle har jo hver sin måde at blive både glade på, inspireret af ting, osv.

Det der ligesom inspirere mig ved Ørkenens Sønner er alt det, de ligesom laver på en scene. Mange gange tankerne om, når de viser deres "modige" side af dem selv, når de skal noget, de normalt måske ikke ville gøre.

Fx i Ørkenens Sønners første show i 1994, der kom Søren Pilmark med en idé om, at det kunne være fedt med den usynlige mands søn, men så fordi han jo ligesom kom med forslaget, så skulle det også være ham, der skulle være nøgen på en scene og løbe nøgen rundt iblandt publikum. Men Søren turde jo netop ikke selv løbe nøgen rundt på en scene, og de andre sagde: "Du kan da ikke komme med et forslag, og vi andre skal være nøgne." Og så kom Henrik Koefoed og sagde: "Så gør jeg det, for jeg syns, det er en god idé."

Men jeg syns, de er herlige på hver deres måde. Altså jeg kan godt lide, når de hver især viser deres "selvgladehed" overfor os andre. Fx Henrik Koefoed hvor han siger, at han ligesom har den pæneste krop af de fire. Jeg kan kun give ham ret. Høhø. ;D Men også den måde de ligesom laver fis med os andre, det syns jeg er nice.

Jeg har på et tidspunkt lagt et klip ud på youtube med Henrik Koefoed og Asger Reher, hvor de bare laver total fis. Henrik kommer lige på et tidspunkt med en kommentar, der lyder således: "Vi er bøsser også her i Ørkenens Sønner." XD Jeg elsker bare de drenge altså.

Nogen syns, at Ørkenens Sønner er plat, men jeg syns altså, de er herlige. Deres humor er pragtfulde.

Jeg havde bare lige brug for at få noget ud, der betyder noget for mig. (:

Jeg har valgt, at ville lægge den video, jeg snakkede om herind i min blog, da jeg syns, den altid kan få nogle gode smil på læben. (: