Samtale i kommunen, m.m.
Samtale i kommunen, m.m.
Det har været lidt en hård uge på nogle punkter, men også hel fin.
Fx i dag der skulle jeg til samtale oppe i kommunen med min sagsbehandler. Plus min kontaktperson og min far var til stede. Det eneste minus var, at hele snakken blev for meget for mit hoved.
Normalt kan jeg godt tage snakken, men lige i dag var det bare for meget i sidste ende. Altså jeg prøvede virkelig bare at bide det i mig, selvom tårerne bare var ved at ryge ud pga. det blev for meget. Men det gik da. :)
Altså lige for tiden syns jeg også bare, at min uddannelse er for meget for mit hoved. Jeg kan slet ikke overskue alle tingene. Det er som om, at mit hoved bare har lyst til at sprænge i luften hele tiden. I går var jeg så frustreret, at jeg ikke var god at snakke med. Men det endte så også ud i tårer. Jeg ved ikke lige, hvad det er med mig for tiden. Tror bare alt det med flytningen og sådan noget fylder lidt for meget.
Jeg vælter nemt af pinden, hvis jeg ikke har det særlig "godt", for at sige det mildt.
Men vi var i teatret i går, vi var inde og se Dengang Vi Blev Væk Hjemmefra. Det var faktisk en udmærket forestilling, selvom det nok ikke lige er sådan noget, jeg vælger at tage ind og se, hvis jeg får lyst til at gå i teatret. Jeg vil meget hellere tage ind og se en forestilling som fx Ulysses Von Ithacia, som jeg var inde og se, da jeg fyldte 16 år.
Men altså hvis jeg havde valget imellem den forestilling og en koncert, så havde jeg nok valgt forestillingen. Jeg er meget mere et teater/film/skuespil menneske end et koncert/musik menneske. Jeg har faktisk kun prøvet at være til en koncert i hele mit liv, og det var en B-Boys koncert. Det der med at tjekke, hvornår de spillede og sådan noget, det gik jeg ikke rigtig op i. Kunne godt lide deres musik og sådan, men ellers nej. Tror nok også lidt det er derfor, jeg aldrig har været deres største fan, som jeg fx er Ørkenens Sønners allerstørste fan. Netop fordi det er skuespil, og det interesserer mig. Men det gør musik selvf også. :)
Men altså så har os, der skal spille en juleforestilling fået et manuskript, og rollerne er givet efter, hvordan dem der skrev det ligesom kendte os. Stykket er taget ud fra tegnefilmene/serien The Addams Family, og jeg skal spille ham, der hedder Fester, som altid er så glad for at sprænge sig selv i luften. Det skal nok blive sjovt at spille den rolle. :)
I næste uge skal jeg i teatret og se Fanny og Alexander helt alene. :) Det skal nok blive hyggeligt, og det er endda klokken 15:00, så det er en del tidligere end hvad jeg plejer. En teaterforestilling er jo som regel om aftenen. Jeg syns altid, at det er fedt at gå i teatret, om det er alene eller med nogen, syns ikke man skal være afhængig af at skulle gøre det med et andet menneske, selvom det kan være hyggeligt. Men nogen gange kan det også være godt og rart at gøre det alene. :) Syns jeg i hvert fald.
Tilføj kommentar