Muligvis halsbetændelse, shopping, fødselsdag, glædelse, m.m. :)
Muligvis halsbetændelse, shopping, fødselsdag, glædelse, m.m. :)
Ja, nu har jeg jo haft sommerferie i en lille uges tid, og der er både sket noget og ikke sket noget, der behøver jo heller ikke ske noget hele tiden, som man nu engang siger. :)
Altså hvis man skal starte med det dårlige, så er det, at jeg højst sandsynligt har fået mig en omgang halsbetændelse! Hvorfor skal man lige starte sin ferie med vrøvl med halsen?! Men altså nu har jeg fået en akut tid hos lægen på mandag, og så må jeg se, hvad de finder ud af. For ubehageligt er det sgu.
Så fik jeg jo lavet en tand i tirsdags, var det jo. Jeg skulle jo have lavet en rodbehandling, som først gøres helt færdig den 19. Juli. Så der er noget tid til, det var virkelig smertefri behandling, men efterfølgende var sgu ikke smertefrit. Da bedøvelsen begyndte at fortage sig, fik jeg mere og mere ondt i tanden/tænderne. Det var eddermaneme smertefuldt! Hold da helt kæft.
Men nu er tanden bare øm, og det isner heller ikke mere i tanden, så det er jo bare dejligt. Så håber jeg også bare, at jeg kan spise i den side, når min tand er faldet 100% til ro. Det ville i hvert fald være dejligt. :)
Så kan man så sige, at i går der fik jeg faktisk endelig både min vilje med at komme ind og se Nykøbing Falster Revyen, men jeg fik også lokket min mor med. Altså det er dog først den 7. August, men nu har jeg endelig fået chancen for at komme ind og se det. Det er helt fantastisk. Jeg glæder mig helt vildt som et lille barn, men nu skal vi først og fremmest på bakken den 15. Juli og se Cirkusrevyen, det glæder jeg mig også til. :P Men altså lige nu forsøger min mor og mig at finde et hotel eller ligned, vi kan overnatte på i Nykøbing Falster, så vi ikke skal tage meget meget meget sent hjem og først være hjemme midt om natten.
Men jeg er sikker på, at det nok skal blive en eller anden god oplevelse og en anden og ny form for oplevelse også. For jeg har aldrig nogensinde taget så langt for at se en revy eller for den sags skyld taget på hotel samtidig. Aldrig. Så det skal da nok blive en oplevelse.
Men så havde jeg jo en middags aftale med en, der hedder Lise i onsdags fra ungerådgivningen, som jeg jo snakkede med engang, før jeg fik kontaktperson. Vi ses sådan hvert halve år. Kanon hyggeligt.
Og så er jeg blevet inviteret til Micheles 26 års fødselsdag i morgen, det blev jeg faktisk ret overrasket over, for så mange gange har vi heller ikke været sammen rent privat. Så jeg blev sådan helt: "Nå, du vil gerne have mig med?" Altså det kom totalt bag på mig, men jeg så det kun som en positiv ting, og jeg kommer da helt bestemt. Og jeg håber, hun bliver glad for gaven, selvom det ikke er en ting, der står på hendes ønskeseddel. Jeg må krydse fingre. Men jeg glæder mig da til at se både Michele og Julie i morgen. :) Helt bestemt.
Men altså, i dag der har min mor og jeg nærmest rendt rundt her i Farum og slappet af og købt ekstra ting til mit køkken og sådan lidt. Fået købt nogle ting. Det var da også hyggeligt. Og vi har siddet og spillet og set film og generelt bare haft det hyggeligt.
Men ellers er der ikke sket så meget, jeg har i hvert fald vænnet mig til, at det er ferie, men på en eller anden måde mærker jeg det ikke. Andet end at jeg ikke skal i skole. Ellers mærker jeg det ikke. Det er bare en forlænget weekend agtig. Men jeg syns da, at det er rart, at det er ferie. Det har jeg på den ene side trængt til, men på den anden side ikke haft lyst til. Men det er oka. :)
Tilføj kommentar