Lille juledag/aften. Julen er da hjerternes fest. Glæde og jul. :D
Lille juledag/aften. Julen er da hjerternes fest. Glæde og jul. :D
Tænk sig denne jul er sgu bare fløjet afsted, i morgen kan man fantastisk nok sige: "Nu er det juleaften." Egentlig er jeg lidt glad for at være dansker, for så får man gaverne den 24. December i stedet for den 25. December. :P
Faktisk syns jeg juleaften er et herligt tidspunkt på året, jeg kan ikke forstå, at der er dem, der hader julen. Julen er hjerternes fest, som det hedder. Men det gode er, at der ingen sne er!
Men selve julen er da dejlig, selvom den kan være dyr og kold. Så er julen altså god, jeg er jo så også i julestemning året ind og året ud. Jeg kan se julekalender hele året rundt, og det har jeg da også altid kunnet. Der findes sgu ikke noget bedre end, at man lige kan sætte en julekalender eller julefilm på eller bare lytte til noget julemusik!
Som mine forældre så tit siger til mig: Stod det til dig skulle det være jul hver dag.
Jo ja, til en vis grænse. Jeg er da også glad for sol og sommer, men julen er nu alligevel også dejlig.
Nogle gange kan man sgu ikke lade være med at tænke tilbage på nogle tidligere jule tingting. Jeg kan stadig godt huske, da jeg holdt jul hjemme hos min mormor og morfar sammen med resten af min mors familie, som nu engang var der. Og så det der juletræ kunne jo dårligt nok være der, man skulle virkelig bare klemme sig sammen bare for at kunne gå rundt om juletræet og synge julesange.
Men det fede ved den juleaften var faktisk, at julemanden kom, selvom jeg ikke troede på, at det var ham. Jeg kan huske, at min moster Gerti førte mig hen til julemanden, og jeg stod jo bare der og kiggede sådan lidt op og ned, og så var jeg på vej til at hive skægget af julemanden, men min moster tog lige min hånd væk. :P Hehe. Jeg tror faktisk stadig på, at det var min far, der var julemanden! Det kan sgu ikke være andre.
Jeg har dog også oplevet en enkelt juleaften herhjemme, hvorpå jeg faktisk havde ønsket mig en Playstation 1, dengang man kunne få det. Så var det sådan, at den lå jo ikke under juletræet. Pludselig bankede det på døren, og jeg skyndte mig jo bare at åbne op og kigge nedad trappen, men jeg kunne kun høre nogen, der bare skyndte sig væk. Og så stod der en meget meget meget tung pakke lige på måtten. Og den bar jeg jo ind i stuen og pakkede den op, og det var sjovt nok lige det jeg havde ønsket mig. :O
Men jeg må indrømme, at selvom min far sad inde i stuen så uskyldig, så blev jeg ved med at sige: "Far, det er dig der er julemanden." Og han har jo bare siddet der hele tiden. XD
Det er bare det der med, at man kan sgu ikke narre børn. Den kloge narrer den mindre kloge! Som man siger.
Men man kan så sige, jeg tror, man ville som barn blive meget skuffet, hvis man fik julemandens rigtige jeg at se. Selvom man alligevel godt kan gætte det lidt. Jeg tror sgu ikke på julemanden, men jeg har da gjort. Men jeg er kommet i en alder, hvor jeg ikke tror på julemanden, og jeg tror heller ikke på tandfeen. Min far er dog stadig i det barnlige sinds tro på, at julemanden findes. Og det skal han da også have lov til.
Det eneste sted hvor julemanden findes er i julekalenderne og julefilmene! Og så selvf tegnefilm, men i virkelighedens verden findes han altså ikke. Det ville sgu være synd at sige.
Jeg tror altid mig og min fars diskussion hver jul er, om julemanden findes eller ikke findes. Jeg siger, han ikke findes og min far siger, at han findes. Og sådan lyder vores jule-diskussion hvert år.
Men der findes altså ikke noget bedre end julen, samværet med familie, gaverne og ja bare hyggen. Selvf er det da trist, hvis man ingen familie har eller ikke rigtig bliver inviteret til nogen juleaftener. Det syns jeg er trist. Men det er da dejligt at fejre jul, men jeg hader nytår.
Der findes mange gode juletider, hvis man bare gider huske sig selv på dem. Så er julen måske ikke så slem alligevel. Jeg kan fx huske, selvom det var efter jul, men det var lige dagen før nytårs aften, hvorpå mig og min bedste veninde var sammen, vi bestilte ikke andet end at kælke, lege med sne, have det skægt. Vi fik endda lov til at være ude midt om natten. Det var sjovt, men også koldt. Og vi var endda kun 12-13 år, jeg var 12 år og hun var 13 år dengang. Så vi var altså ikke særlig gamle.
Men jeg vil da også bare mene, at man skal hygge sig og have det sjovt i juletiden. Det får man da mere ud af end at sidde og hænge med hovedet over, at det er jul.
Jeg syns da julesange, julemad, samværet, gaverne, osv. er en virkelig dejlig ting.
Men jeg vil da lige sige en lille ting til sidst: Rigtig glædelig jul, fortsat god lille juledag/aften, god jul i morgen, hvor det endelig er juleaften. Nyd det der kommer! Det er jo kun jul 1 gang om året. :D
Og så en lille julesang til sidst, som jeg altid synger, før jeg sover den 23. December: I morgen er det juleaften, der er længe længe til, hvad skal jeg dog finde på? Jeg ka' se fjernsyn, jeg ka' høre musik. I morgen er det juleaften, der er længe længe til. Og sådan kan man jo så blive ved med at synge videre på den, og man kan jo stort set selv finde på ting, man "kan" finde på før, det er juleaften. :D
Tilføj kommentar