Ligget syg i over 1 uge, efterårsferie, m.m.
Ligget syg i over 1 uge, efterårsferie, m.m.
Jeg tror faktisk, at tiden er inde til at lave et indlæg igen. Det er efterhånden nogle uger siden, jeg sidst lavet et. Jeg har simpelthen ikke haft tiden eller overskuet eller noget som helst til at skrive et indlæg. Jeg har som så mange andre ligget syg i over 1 uge, rigtig træls og nederen.
Men jeg er tilbage både i skolen og til træningen efter både sygdom og ferie, men hold da op - hvor er jeg bare smadret, træt og øm lige nu. Jeg kan godt mærke, at jeg har rørt mig i går, men jeg kan også mærke, at jeg ikke har fået mange timers søvn. Samtidig syns jeg det er træls, at det er ved de mørke tider, for når min telefon ringer om morgenen, så har jeg det som om, at det er nat. Jeg ligger bare der og tænker: "Sluk nu! Det er nat!" Der er alt for mørkt, når jeg står op.
Men altså jeg havde en helt udmærket ferie i sidste uge, jeg besøgte min gamle lærer Maja, det var enormt hyggeligt. Vi snakkede, så en film, gik tur og sådan noget. Rigtig hyggeligt.
Jeg var også i biografen i sidste uge med min mor, vi var inde og se Kvinden I Buret, den er rigtig god. :)
Ellers skete der ikke det store i min ferie, jeg slappede af. Det er altid dejligt og rart at slappe af. :)
Selvom jeg er godt smadret og øm, så er jeg nu stadig glad for det der Kung-Fu, jeg syns, det er super fedt og selvf er der da altid ting, der er nemmere end andre. Fx kan jeg min kata den første af dem, det er en god ting. Og jeg kan da følge ret godt med, der er da nok altid ting, man lige skal have genopfrisket igen for ligesom selv at kunne gøre det og sige: "Ahh, det er sådan, man skal gøre." Og det sidder jo aldrig i skabet til at starte med, det kommer først med tiden.
Man kan så også sige lige for tiden, er jeg meget begyndt at mærke et humør, der ikke er det bedste, men alligevel kan komme op i det gode humør, men jeg er hele tiden ved at græde. Det er røv irriterende. Egentlig ikke fordi det er noget nyt, men jeg syns især det har været sådan de sidste par dage.
Men udover det, så går det da ellers fint nok, altså jeg jo rask igen, og så sker der så mange andre ting, kan man sige. Jeg vil i hvert fald sige sådan generelt set, så er der jo sket en kæmpe forandring med mig nu i forhold til fx for 3 år siden. Det er jo rigtig dejligt og positivt, kan man sige.
Der er stadig ting, der er svære fx det sociale, men på mange områder er det nærmest blevet bedre. Altså jeg syns jo bare det, at jeg faktisk nu går til noget igen og er tæt på andre mennesker bare på den måde, det er faktisk en fed følelse. Selvom jeg må indrømme, at jeg fik det lidt sådan, at der var for mange mennesker i går. Og jeg blev helt irriteret bare det, at der stod nogen bag mig eller at jeg vidste, at jeg stod tæt ved en væg, altså til træningen. Men det gik da fint nok altså. Det er kanon fedt.
Så er der nok også sket andre forandringer, jeg kan bare ikke lige se helt, hvad det er. Måske at jeg tør mere? Jeg ved det ikke rigtigt. Der er i hvert fald nok også sket mange andre forandringer i forhold til fx for 3 år siden.
Men jeg syns, det er en rigtig rar følelse, at jeg faktisk forsøger at være social og være sammen med andre mennesker, man kan så sige til træningen snakker jeg jo ikke rigtigt med nogen endnu, men det kommer jo nok, når jeg kender dem bedre, og de kender mig bedre. Sådan er det jo altid, man skal lige ind på hinanden. :)
Men bare det at man er der, og at man er til stede i sin tilværelse, så plejer det jo gerne at gå i den rigtige retning. Jeg er bare den generte type i store mængder, hvor man bare ingen kender. Hvis nu man var to personer, så er det jo nemt nok bare at snakke og lære hinanden at kende, men ikke når der er mange. Men jeg vil selv sige, at jeg prøver at være imødekommende. Jeg siger hej til de andre, jeg siger ses til de andre. Jeg kort sagt er til stede, og det er kun et skridt på vejen. Enten kommer snakken så, når jeg en dag ta'r det skridt eller også kommer det, når de andre også taler til mig. Eller sådan lidt af begge dele. Det er altid svært, når man er ny, at man så skal tage det der store skridt, jeg mangler i hvert fald lige det der "spark", som man kalder det. Men jeg er sikker på, at det kommer med tiden.
Men ellers har jeg ikke det store at sige. Jeg håber, I andre har det godt og alt det der. :)
Tilføj kommentar