Kender I ikke det, at man når til en alder, hvor man faktisk slet ikke glæder sig til at blive ældre? Og så alligevel er der jo ting, man glæder sig ved at blive ældre. Lyder måske lidt forvirrende.

Fx glædede jeg mig til at blive 16 år, men jeg glædede mig ikke til at blive 17 år, jeg er 17 år og nu glæder jeg mig ikke til at blive 18 år. Men så er der alligevel ting, hvor jeg faktisk tænker, at det ikke er helt dårligt at blive 18 år.

Fx ved jeg, at når jeg er blevet 18 år, så kun få måneder efter engang i oktober-september-november tingting, så kommer Ørkenens Sønners nye show på dvd plus en cd med deres sange. Og det glæder jeg mig jo bare til 100%, og på det punkt glæder jeg mig da til at være 18 år. Plus når jeg har haft fødselsdag den 3. Marts så den 24. April, så skal jeg ind og se Linie 3 live for første gang i mit til den tid 18 årige liv.

Der er mange ting, jeg slet ikke har tænkt på i al den tid, jeg bare har tænkt: "Jeg glæder mig ikke." Jeg tror mest af alt, det er tanken om at blive myndig, den skræmmer mig lidt. Men jeg vil jo altid bare være Camilla.

Men nogle gange syns jeg, det er så meget underligt, at når det bliver februar 2012, så har jeg været Ørkenens Sønner fan i 5 år. :O Jeg var 12 år og er nu 17 år, tiden er altså gået stærkt.

Altså hvor bliver alle de 5 år af? De er gået for stærkt, og det er nok også derfor, jeg ikke helt glæder mig til at blive 18 år. Jeg ville gerne have været fx 14 år noget længere end bare 1 år. Men man fylder jo år hvert år. Alder er et tal, men man tænker bare: "Hold da kæft."

Man har bare lyst til at spole tiden lidt tilbage, men det kan man ikke. For så kom man jo ingen vegne i verden, hvis folk hele tiden lige skulle spole tilbage i tiden, så går verden da først i stå.

Jeg vil da gerne blive 18 år, jeg vil gerne være 18 år, men jeg glæder mig ikke. :S Jeg tror først, at jeg vænner mig til tanken, når jeg er blevet 18 år. Det tog mig også tid at vænne mig til 17 års alderen. Måske ikke helt vildt lang tid, men det tog da lidt tid. :O