Høreapparat, hospital, røntgenundersøgelse.

blogindlæg

Høreapparat, hospital, røntgenundersøgelse.

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 7 år 6 måneder siden

I dag var jeg på Hillerød Hospital, da jeg jo for et par måneder siden var taget på dansk hørecenter for at få tjekket min hørelse, som så endte ud i, at de anbefalede, at jeg tog til en øre, næse, hals læge, og det må man sige, at jeg gjorde. Jeg tog til den læge, og han sendte mig jo videre til hospitalet pga. min hørelse. Jeg hører egentlig meget fint på mit venstre, men mit højre er så tilgengæld mindre godt. 

 

Nåmen, i dag havde jeg en tid på hospitalet, hvor de først tjekkede mine ører og tog en høreprøve. Det er så tredje gang, jeg får den høreprøve taget, og det skulle virkelig være mærkeligt, hvis hørelsen sådan ændrede sig fra gang til gang. Så skulle det da lige være til det dårligere. For efter høreprøven talte hun som om, at det var noget nyt. Men det er det jo ikke. Men altså fred være med det. Jeg fik jo taget høreprøven, så skulle de lige undersøge, hvilket apparat der passer til min hørenedsættelse. De fandt så en lille diskret en, som jeg også kan styre igennem en app på min iphone. Så kunne jeg så også vælge en farve, og jeg valgte selvf guld, da min iphone også er guld. ;) Hihi.

 

Men bagefter skulle jeg så ind og snakke med en læge om høreapparat og andre ting. Hun synes, at jeg skulle igennem en røntgenundersøgelse af mit øre, da jeg muligvis kan have en knude siddende, osv. Jeg tog selvf imod undersøgelsen, så på et eller andet tidspunkt bliver jeg indkaldt til en røntgen undersøgelse. 

 

I næste måned skal jeg så have taget et aftryk af mit øre, så det passer til høreapparatet. :)

 

Men jeg synes i hvert fald, at det ville være rart, hvis man bare lidt kan komme til at have en nogenlunde lige normal hørelse på begge to, men det sker selvf aldrig 100%. 

 

Men det er i hvert fald sådan det ser ud indtil videre. Og så har jeg selvf været så uheldig, at jeg har lagt mig syg hele ugen. Jaaaaaaaa, men nu havde jeg det sådan, at jeg tog på hospitalet i dag alligevel, for hvis jeg ikke gjorde det, skulle jeg vente i endnu længere tid, og jeg fik jo min første tid i maj, men kunne jo ikke pga. eksamen, så kunne først komme til i dag. Ret lang tid at vente, og hvis jeg skulle vente yderligere, så får man det jo aldrig gjort. Så bare få det gjort og komme videre i systemet. :)

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program