Grønt bælte graduering i går. :D

blogindlæg

Grønt bælte graduering i går. :D

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Jeg må indrømme, jeg er ret stolt af mig selv. Men hold da helt karry, hvor var jeg giga nervøs, jeg var så nervøs, at jeg faktisk lavede fejl. Men det var efter min mening småfejl, jeg var ret overbevist om, at jeg ville dumpe. Men jeg fik også at vide, at jeg først ville blive gradueret igen om 6 måneder, fordi jeg lige skal have styr på de tre kata'er, jeg skal kunne huske hele tiden og så oveni også den næste igen, men jeg skal ikke tænke så meget på graduering før om 6 måneders tid. Så det er til jul. Så det også bliver sådan, at Sifu kommer og retter mig lidt her og der og ligesom hjælper mig lidt, men det gode og egentlig meget rart at høre er, at han godt kan se, at jeg virkelig kæmper, kæmper og kæmper. 

 

Men det var egentlig utroligt, at vi kun var 3 til træning i dag, og vi alle tre blev gradueret, selvom det for mit vedkommende ikke helt var gået 3 måneder. Jeg kom op før tid, og det kan så både være godt og skidt. Men jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs, det var helt vildt. 

 

Men det er sgu dejligt, når der sker ting, og man føler, at man faktisk godt kan alligevel. Det er en rigtig rar følelse. Man får altid en ekstra gejst til at fortsætte. :) 

 

Men det var faktisk rart, at vi ikke var så mange til træning som normalt. Egentlig troede jeg kun, at det ville blive mig til træning, men vi var tre i det hele. Jeg skulle op til grønt bælte, Sean skulle op til blåt bælte og Michael skulle op til brunt bælte. Så vi alle skiftede jo farve, kan man sige. :D

 

Men noget der har været ekstra rart i dag har været, at jeg har haft fri både i dag, i morgen og fredag og så selvf lørdag og søndag med. Dejligt. :D

 

Jeg er også i gang med at producere i skolen, vi skal jo spille en forestilling om ikke så længe. Så vi er i gang med at gennemgå scenerne fra 1 til slut med tekst og alt sådan noget. Men jeg kan også bare mærke i kroppen, at vi er mærket af ikke bare de små ferier, men også produktionen. Men det er skam fedt. :) 

 

Men der sker jo bare mange gode ting egentlig. Selvf kan jeg have dårlige dage, osv. Men der sker jo også gode ting, hvor humøret får sig en god optur, hvilket er rart. :)

 

Der er fx grillaften nede i Kung-Fu klubben på fredag, hvilket jo bliver rigtig hyggeligt er jeg overbevist om. :) Jeg glæder mig i hvert fald.

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program