Tja, egentlig har dagen været udmærket, jeg har ikke været så ked af det i dag, som jeg var i forgårs, men der brød jeg jo direkte sammen. Altså jeg har da kunnet more mig lidt og grine af nogle ting, og det er jo faktisk altid godt.

Vi spillede en lille generalprøve for fysisk i dag, og de viste også det, de havde. Men vi kunne ikke vise alt, da der var en scene, hvor skuespillerne manglede eller faktisk kun 1-2 skuespillere. Men så sprang vi bare den scene over. Men jeg håber da, at den kan spilles i morgen.

Selvom det bare var generalprøve, så var jeg alligevel nervøs, fordi det var første gang jeg skulle vise det for nogen, der ikke var de andre fra teater. Men egentlig syns jeg ikke, det gik så godt. Men alligevel gik det nok fint nok, det er jo svært at bedømme selv.

Det mest irriterende er dog, at i går fik jeg at vide, at vi skulle spille 16:30 og 18:30, men så blev det ændret i dag til klokken 16:00 og 18:00, ret irriterende.

Men mig og Maria har da fået danset i dag. :D Vi har virkelig bare danset i flere dage, hvor hver gang vi har frokost, så danser vi lige. :P

Egentlig er der en del af mig, der glæder sig til i morgen, men også en del af mig, der ikke rigtig gør. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg har været langt nede, eller om det er fordi, der har været så kort tid til.

Men jeg håber, at det kommer til at gå godt i morgen, jeg er ikke nervøs for i morgen, jeg er altid først nervøs, når vi skal til at spille. Og jeg ved da indtil videre, at der kommer 6 mennesker, som jeg har inviteret. Det er vist en rekord for mit vedkommende. For jeg har altid haft inviteret nogen, der sagde, at de kom, men slet ikke kom. Det er ret skuffende. Især når de siger, at de støtter en i det, man laver, men de viser det modsatte.

Jeg syns nu også 6 mennesker er fint nok. Når min kontaktperson ikke kan komme, er jeg nu bare glad for, at Lise fra ungerådgivningen kan komme. Det var jo den første "voksen", jeg snakkede med i tidernes morgen sådan rigtigt, da jeg var 14 til 15 år. Så fik jeg Christina som kontaktperson, og jeg har haft hende siden. Ret utroligt som tiden går.

Egentlig kan jeg godt savne at komme ned og snakke med Lise en gang imellem. Jeg kan huske, jeg hev hende med i teateret i Greve, Portalen tilbage i år 2008, hvor vi så Boeing Boeing, meget fedt. :D

Anyway. Jean-Louis dræbte Henrik Kost i går. :( Jeg ville gerne lige have haft den sidste dans med Henrik Kost, men det nåede jeg ikke. Men skidt pyt. Jeg havde alligevel planer om at dræbe ham, før jeg skulle stoppe. Heldigvis er det ikke et levende væsen. :P

Hmm. Jeg sad lige og kom til og tænke på, da jeg var mindre. Jeg har jo altid godt kunnet lide teater og film. Da jeg var mindre, havde jeg sådan et lille dukke teater, hvorpå der hørte figurer til såsom fx rødhætte, ulven, bedstemor og sådan nogle figurer. Og så kunne jeg godt lide at improvisere nogle replikker.

Da jeg var mindre, tænkte jeg altid, at skuespil bare var så enkelt og nemt, men ligeså snart man står i det, så er det skide svært. Det er nemt nok at stå på en scene, men det er skide svært at stå og udtrykke følelser og spille skuespillet. Det er ikke så enkelt, som det ser ud til, når man er lille. Man bliver egentlig ret "overrasket", når man som lille har sådanne tanker. Lidt wierd.

Men det har jo altid været i mit blod at spille skuespil og bare have interessen for det.

De første skuespillere, jeg var fan af var Dirch Passer og Ove Sprogøe. Ove Sprogøe læste engang op i børnetime eller sådan noget, hvorpå min mor sagde: "Nu kender du ikke manden, men det er en skuespiller, der hedder Ove Sprogøe." Eller noget i den stil. Jeg var altid interesseret, når han læste højt.

Min mor har altid været flink til at fortælle, hvad vores skuespillere hedder, når man ikke selv ved det. Den dag i dag er det jo noget, der sidder fast oppe i mit hoved. Jeg spurgte også selv tit indtil skuespillernes navne og prøvede at beskrive dem. Det var lidt svært, kan jeg huske.

Jeg har også været god til at sidde og læse om skuespillerne og skrive notater. Den autografbog jeg har, der sad jeg først og skrev nogle små ting og nogle skuespillere, men så blev det til en autografbog, da jeg fik skrevet autografer i den. Så ville min mor selvf ikke have, at jeg skrev ydeligere i den. Den skulle bare bruges til autografer. Da også fint nok. :)

Nogle gange er det faktisk lidt sjovt at tænke lidt tilbage på fortiden, altså de små gode ting og bare tænke på dem. :) Men nogle gange ville man jo også ønske, at man kunne spole tilbage til dengang, men det kan man ikke, man kan kun have det oppe i minderne.