Alle tanker flyver rundt i hovedet på mig, jeg forsøger bare at glemme dem. Men det er som om, at jeg bare intet kan glemme.

I går græd jeg alle steder, jeg var. Da jeg var  på teaterværkstedet, så var jeg da så langt nede, at jeg ikke engang orkede at være med til noget. Jeg sad i vindueskarmen, jeg sad på bænken, jeg sad udenfor døren i vinduskarmen. Til sidst endte Stephanie at komme hen til mig, hun kunne ikke lide at se mig være så ked af det. Hun ville direkte vide, hvad der var galt og krammede mig. Det er da dejligt nok. Hun spurgte også, om hun skulle hente Maja, hvilket jeg gav hende lov til.

Selvom jeg må indrømme, at jeg til at starte med ikke ville snakke med Maja eller nogen anden om, hvad der var galt. Men det var da helt fint med mig, at Stephanie hentede Maja. Jeg hørte hende også lige sige til hende, at jeg sad og græd og ville hjem. Hvilket ikke var helt løgn. Maja syns, det var vildt imponerende, at jeg dukker op hver dag, forsøger at være med, når vi laver noget, er engageret, m.m. selvom jeg har det skidt. Hun syns, der burde være flere elever af min slags. Jeg sagde til hende, at det ikke lige var, hvad jeg hørte fra de andre. Hun sagde så, at der altid vil være 3 pile, der peger imod dem selv. Det er selvf rigtig nok.

Men jeg må indrømme, at jeg endte med at snakke med Jean-Louis, om jeg ikke måtte tage hjem, da jeg havde det vildt skidt og var bare ved at græde totalt. Han sagde bare: "Selvf." Og så gik jeg bare ind efter mine ting og sagde ses til de andre. Men jeg var sammen med min kontaktperson alligevel, selvom jeg var meget nede. Selv da jeg var sammen med hende, så græd jeg også bare. Jeg tror aldrig, jeg har grædt så meget på en hel dag. Eller jo, det har jeg jo nok, men bare ikke på den måde.

Min kontaktperson ville også vide, hvorfor jeg var psykisk nede, men det kunne jeg ikke rigtig forklare. Men jeg prøvede at forklare det.

I dag er jeg stadig psykisk nede, jeg er stadig meget ked af det. Jeg har overhovedet ikke været af sted i dag. Jeg fik min far til at skrive til Jean-Louis, at jeg var meget psykisk nede og derfor ikke kom. Vi skulle rent faktisk være der til klokken 00:00 i nat i dag, men det ville jeg ikke kunne holde ud. Jeg er totalt kvæstet lige pt.

Jeg gad faktisk godt bare være glad lige nu, men så let er det desværre ikke. Jeg er bare nede med flaget lige pt.

Nogen gange savner jeg godt nok at være lille igen, måske bare de der 9 år. Jeg savner dengang, hvor man ikke rigtig tænkte over problemerne. Alt bare var sjov og ballade. Den tid kan man godt savne.

Men som man plejer at sige, man kan ikke lave om på det, der er sket eller som sker. Fortid er fortid, nutid er nutid og fremtid er fremtid. Ligesom en spade er en spade og en skovl er en skovl. Sådan er det sgu.

Men udover det, så har jeg spillet Wii i dag, jeg kunne godt mærke, at det var længe siden, jeg sidst havde spillet Wii, da man jo skal bevæge sig ind imellem. Puha. Jeg var også nede at købe roser til min mor, da det jo er mors dag på søndag. Det gjorde jeg kun af en god mening.

Men der sker ikke rigtig noget lige pt. Desværre ikke.