Denne her dag kan bare ikke blive værre. Jeg vågnede virkelig bare i morges og tænkte: "Denne dag her orker jeg bare ikke, den bliver bare ikke god." Og det havde jeg sgu også ret i. :S

Jeg blev totalt kritiseret i dag og generelt talt dårligt til af en vis person! :S Det blev sgu for meget til sidst, selvom jeg sagde noget igen, så blev det bare for meget. Første gang var mine øjne ved at ryge i tårer, men så holdt jeg det inde, men så kom det endnu engang altså kritikken, så blev det for meget, så jeg smed mit papir på gulvet og skred. Selvom jeg kunne høre en sige til mig: "Camilla kom nu." Eller sådan noget. Så sagde jeg bare i det, at jeg var såret: "Nej, jeg gider ikke det her." Og så smækkede jeg med døren og gik ud på toilettet og låste døren der og græd.

Nogle få sekunder efter kom Maja ud på toilettet og snakket til mig igennem en toilet dør, jeg svarede bare ikke rigtigt, jeg græd bare. Jeg kom først ud, da hun spurgte, om jeg ikke lige kom ud. Så snakkede hun lidt med mig, men jeg græd jo stadig.

Så begyndte Maja at sige til mig: "Hun lider af noget, der hedder ADHD." Og bla bla bla. Men jeg syns ved gud i himlen ikke, at det er nogen undskyldning for at være sådan!!! Nu ved jeg godt, hvad det vil sige at have ADHD, da jeg efterhånden har læst om det nogle gange, men det er stadig ingen undskyldning!

Da jeg var kommet ind i lokalet igen, så krammede Ida mig, og så begyndte tårerne altså bare igen. :'( Så begyndte der at blive snakket om det, hvor alle var til stede, og jeg sagde ingenting, for det havde jeg ingen overskud til. Så sagde hun nærmest, at jeg var en drama quieen. :S Og Josefine som den eneste nærmest sidder ligefrem og forsvarer mig. Jeg fik ret store øjne over det, hun sagde om mig, drama quieen. :S Og Ida sad og holdt mig lidt i hånden. Josefine sagde noget, som jeg også selv hele tiden har holdt på: "Hvis man har et problem med mig, så skal man sige det til mig, men på en ordentlig måde." Og så plus hun var og er barnlig rigtig meget. Altså det er den måde, hun taler på om andre og sådan.

Da samtalen nærmest var forbi, så var jeg på vej ud igen, så gik Josefine lige hen til mig og tog armen om mig og sagde, at de godt kunne lide mig, som den jeg er, og at jeg altid kunne snakke med dem.

Men hun fattede virkelig bare ingenting, uanset hvor meget Josefine så end sagde det ene og det andet. Selvf forsvarede Maja mig da også, men selvf på en anden måde.

Det sidste og eneste jeg mindst havde brug for lige pt er det konflikt der. Det er sgu Nina om igen! Sorry, men det mener jeg virkelig. Det er bare på en anden måde. Lige nu er jeg i hvert fald ikke på talefod med hende der fra i dag pt. Det er jeg virkelig ikke.

Jeg var virkelig bare ødelagt, da jeg var sammen med min kontaktperson, jeg var vildt nedtrykt efter denne dag. Ikke fordi det gjorde det bedre, at hun ville vide, hvad der var sket i dag. :S

Nogle gange forventer man slet ikke den slags fra et andet menneske, man tænker bare: "Hun virker da sød." Og alt det pis. Og så når man endelig snakker med personen, så er personen lige pludselig sådan. :S Det kan man jo ikke bruge til en skid! :S