Jeg må ærligt indrømme, at denne dag ikke har været den bedste dag.

Først og fremmest var jeg til tandlæge i morges, den tand de skulle lave gjorde sørme ondt, da de begyndte. Jeg lå med lattergas og endte med at have fået 4 bedøvelser. Men det gjorde stadig ondt, selvom jeg havde fået så mange bedøvelser. :S Jeg kunne simpelthen ikke slappe af. Og så den tandlæge der, hun stank ud af munden, så jeg var ved at brække mig. :S

Det værste var faktisk mit ansigt, jeg kunne ikke på nogen måder smile rigtigt. Jeg kunne kun løfte min ene side af munden og smile meget som om, at jeg viste tænder lidt ligesom en hund, når den knurrer. Det så forfærdeligt ud, min venstre side var helt lammet af al den bedøvelse. :S Selv mit venstre side af næsen føltes stor. :O Men nu har bedøvelsen forlagt sig rigtig meget, så det er dejligt. Jeg kan smile igen uden problemer.

Men selve mit humør er nede i kulkælderen, det vil sgu ikke noget i dag. Det var lige før, at jeg meldte mig syg til drama igen, men jeg tog afsted, men jeg var virkelig også bare tæt på at bryde sammen. Men jeg holdt humøret højt for at sige det sådan.

Jeg snakkede i hvert fald lidt med underviseren om det, da hun gerne ville høre, hvad der sådan var galt, siden jeg ikke kom de sidste to gange. Jeg var også mega meget tilbageholdende i dag overfor de andre, jeg kunne simpelthen ikke håndtere andre mennesker omkring mig på den måde. Men i al min snak med min underviser, fik jeg da noget positivt at vide. Hun fortalte mig, at jeg havde 2 sider. Den ene side var, at jeg var meget tilbageholdende, men at jeg er den, der kommer bedst ud til publikum, altså når bedst ud til publikum. Det kunne hun allerede se meget tidligt hos mig.

Det ta'r jeg da helt klart som en kompliment. Og så det at hun også tror på, at det jeg gerne vil i mit liv, altså blive skuespiller, hun tror på, at jeg kan. Og det er jo altid rart, at der er folk, der tror på en. Men også helt klart det, at jeg skal holde fast i den figther, jeg er og bare kæmpe videre. Det er jo en god ting. (:

Nogle gange når jeg tænker over det, jeg gerne vil, altså her tænker jeg fx på skuespil. Jeg tror først, at det gik rigtigt op for mig, hvor meget jeg egentlig brændte for det, da jeg virkelig bare slog igennem den forestilling sidste år før sommerferien. Der tror jeg faktisk, det gik rigtig op for mig, hvor meget jeg egentlig gerne ville det her. Men som Jean-Louis, Maja og Nina syns, så har jeg jo rykket mig enormt meget på snart det halvandet år, der er gået.

Selvf er det da positivt, og jeg ser det da også som en positiv ting, og klart nok er det det, man skal tænke på, når lyset er slukket inde i hovedet, men det er bare ikke altid lige nemt at tænke på det gode, selvom jeg prøver da, og det er bedre end ingenting. (: