Lokale tilbud - Ringkøbing-Skjern

Åben Rådgivning er et anonymt og gratis tilbud til familier, børn og unge i alderen 3 – 17 år, hvor du kan henvende dig for råd og vejledning.

Som barn kan man f.eks. få hjælp til at tale om: 

  • Ensomhed

  • Skole – kammerater – mobning

  • Eget forbrug af rusmidler (alkohol og stoffer)

  • At være skilsmissebarn

  • At have en forældre der drikker eller bruger andre rusmidler 

  • At have en forældre der er syg

Hvem er vi? 

Den åbne rådgivning er sammensat tværfagligt repræsenteret med en socialrådgiver og en familiekonsulent.

Læs mere her (nederste tilbud på listen)

Åndehullet er for dig mellem 8-16 år, som har en mor eller far, der drikker for meget eller tager stoffer.

Hvad er Åndehullet?
Åndehullet er et sted, hvor du kan møde andre børn og unge med en mor eller far, der har et misbrug, og:

- tale om det, der er rigtig svært.
- have et sted, hvor du kan være fortrolig og stole på de andre i gruppen.
- have et sted, hvor du kan være sammen med andre, som er i samme situation.
- ikke at føle dig alene om at have en mor eller far, der har et misbrug.

Vi mødes og laver noget, der er sjovt og hyggeligt sammen. Det kan bl.a. være i gymnastiksalen, på boldbanen eller ved bålpladsen.

Hvor og hvornår?
Vi hører til på Dagskolen i Opsund på adressen Ladegaardsvej 5, 6920 Videbæk. Vi mødes i gruppen en onsdag om måneden fra kl. 16.00 – 18.00.

Læs mere her

Børnegruppen Luftrummet er for dig mellem 8-18 år, og som har en forælder med en pyskisk lidelse.

Hvad er Luftrummet?
Børnegruppen Luftrummet er et sted hvor du kan:

- møde andre børn/unge, som også har en mor/far med en psykisk lidelse.
- tale om det, der er rigtigt svært for dig.
- være et sted hvor man kan være fortrolig og få "luft".
- føle at du ikke er den eneste, som har en mor/far med en psykisk lidelse.
- få råd, støtte og vejledning i forhold til at have en mor/far, som er syg.

Vi starter med at få en eftermiddagssnack i form af brød, frugt og saftevand, inden vi går ind i et hyggeligt lokale og snakker om f.eks. oplevelser og bekymringer.

Bagefter laver vi aktiviteter sammen. Det kan bl.a. være i gymnastiksalen, på holdbanen eller ved bålpladsen.

Det er gratis for børn og unge bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune, at deltage i gruppen.

Hvor og hvornår?
Vi mødes 2½ timer én onsdag hver måned på Ungdomsskolen i Opsund.

Læs mere her

Går du i 3.-9. klasse og har oplevet at dine forældre er blevet skilt?

Hvad er en skilsmissegruppe?
Vi tilbyder et fortrolighedsrum til at snakke om de tanker og følelser, du måtte have, hvis dine forældrene er blevet skilt.

Undervejs i gruppeforløbet vil vi typisk komme omkring følgende temaer
- Tale om svære ting.
- Tanker og følelser forbundet med skilsmissen.
- Erindringer fra da mor og far gik fra hinanden.
- Indre og ydre ressourcer - hvad kan man gøre, og hvad gør andre børn/unge, når det er svært.
- Mærkedage efter skilsmissen.

Hvor og hvornår?
Vi mødes ca. 6 eftermiddage à 2 timer. Der er mødepligt i gruppen. Grupperne ledes af en sundhedsplejersker og pædagogiske konsulenter.

Læs mere her

En sorggruppe er for dig mellem 8-18 år, som har oplevet et dødsfald af et nærtstående familiemedlem.

Hvad er en sorggruppe?
En sorggruppe er et forum, hvor børn kan tale med andre børn og unge om sorg, dele og vise alle de følelser, som kan være svære at dele med andre. Formålet er at give børn og unge håb og inspiration til at komme videre og lære at leve med sorgen og savnet.

I sorggruppen kan man få støtte og omsorg fra gruppen og opleve, at andre også kan have de sammen tanker og følelser.

Hvor og hvornår?
Vi mødes på Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk - ca. hver anden torsdag kl. 15.00-17.00.

Læs mere her

Målgruppe
- Elever i folke- og friskoler,
- 15-17 årige unge uden for uddannelse samt
- 18-25 årige, som ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse

Hvad er UU-Ringkøbing Skjern?
UU-vejledningen skal kvalificere unge til at vælge uddannelse gennem:

- kollektiv vejledning til alle (orienteringsmøder, Skills, intro-kurser, brobygning mv. og - gruppe-/ individuel vejledning til børn og unge med særligt behov for vejledning
- formidling af samarbejde mellem skoler, virksomheder og unge ift uddannelse og job
- (job-) perspektivering af de unges valg med det gode liv for øje
- særlig fokus på den gruppe af unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Kontakt
UU-Ringkøbing Skjern kan træffes på kommunens udskolingsskoler, på Ringkøbing-Skjern Produktionsskole og på UCRS, hvor UU-vejledere indgår i et samarbejde med kommunens beskæftigelsesafdeling om vejledning af kontanthjælpsmodtagere.

Find UU-vejlederne på www.uu-ringfjord.dk.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program