Børnegruppen Åndehullet
Åndehullet er for dig mellem 8-16 år, som har en mor eller far, der drikker for meget eller tager stoffer.
Hvad er Åndehullet?
Åndehullet er et sted, hvor du kan møde andre børn og unge med en mor eller far, der har et misbrug, og:
- tale om det, der er rigtig svært.
- have et sted, hvor du kan være fortrolig og stole på de andre i gruppen.
- have et sted, hvor du kan være sammen med andre, som er i samme situation.
- ikke at føle dig alene om at have en mor eller far, der har et misbrug.
Vi mødes og laver noget, der er sjovt og hyggeligt sammen. Det kan bl.a. være i gymnastiksalen, på boldbanen eller ved bålpladsen.
Hvor og hvornår?
Vi hører til på Dagskolen i Opsund på adressen Ladegaardsvej 5, 6920 Videbæk. Vi mødes i gruppen en onsdag om måneden fra kl. 16.00 – 18.00.
Kontakt
Gruppeledere:
Mette Jørgensen Familiebehandler
Tlf: 2034 3123, E-mail: mette.joergensen@rksk.dk
Anja Kristensen Familiebehandler
Tlf: 5164 5308, E-mail: anja.kristensen@rksk.dk