Jeg kan ikke klare det længere

brevkassespørgsmål

Jeg kan ikke klare det længere

brevkassespørgsmål af
Laura
15 år
Oprettet 1 uge 5 dage siden

Så i dag har i faktisk været over på min skole og snakke om cyberhus, jeg syntes det var mega spændende og sjovt. Men det som jeg ville fortælle om det startede for ret lagtid siden det var cirka der hvor vi lige var begyndt i 8 klasse og nu er det snart 9😭 Men jeg skrev enlig fordi at jeg har det elendig, jeg har det psykiske dårligt, jeg tænker heltinden dårlige ting im mig selv, og det er kun blevet meget værre, Jeg er på en eller anden måde næsten mange for mig selv, der hjemme tager jeg opvasken og hver gang jeg ser en kniv bliver jeg bange for hvad jeg kan finde på at gøre. Men os bare det at jeg har det umenneskelig svært i skolen både det sociale og det faglige jeg har det næsten umuligt i alle fag Og ikke bare det sår har jeg os adhd er ordblin og herligt turatte. Men alt er bare så svært mine tanker fylder så meget og det er ikke fordi jeg rigtig har nogle at snakke med, jo alså jeg har jo fortalt det til mine forældre vi har os snakke med min læge, jeg er så os i gang med at dose op på min adhd medicin Men min bror har det os meget svært psykisk og det påvirker mig virkelig og se hvordan han os har det. Jeg er udmattet heletiden har ikke overskud til noget. Det er meget ofte at jeg sider i klassen og vi så lige har fået en opgave vi skal lave, men så lige pludselig ud af det blå får jeg bare en kæmpe bælge af tristhed, depression og angst på samme tid. Jeg har os meget snart min valgfags eksamen jeg er så stresset og er enormt bange for hvordan det kommer til at gå i 9. Det eneste der barer kan gøre mig en lille smule glad er når jeg hører musik, der fi des så mange sange der ude som beskriver lige hvordan leg har det Fx ( its a lie - Kyel Hume )den handler om at, det er løgn, han fortæller at han måske ser glad ud men inden i er han knust, og hvis han var ærlig vil han sige det var en løgn Jeg prøver bare at ignorere mine følelser men det ved jeg godt ikke går. Jeg ved ikke om at det her er normalt, jeg håber bare du kan hjælpe

Svar: 

Hej du!

Tusind tak for din besked. Jeg er virkelig rørt over, at du deler så mange svære ting. Det kræver virkelig mod og styrke at åbne op på den måde – og det viser, at du faktisk kæmper rigtig meget, selvom det ikke altid føles sådan.

Det lyder som om, du har kæmpet med tunge tanker i rigtig lang tid. Du nævner både at have det svært derhjemme, i skolen, med dine egne følelser – og at du samtidig også bliver påvirket af, hvordan din bror har det. Det giver så god mening, at du føler dig udmattet og uden overskud. Du har alt for meget på dine skuldre lige nu, og det er okay at mærke, at det hele føles overvældende.

Du er ikke alene – selvom det kan føles sådan
Når man har det så svært, som du beskriver, kan det hurtigt føles, som om man er helt alene i verden med det. Men du er ikke alene – og det er så vigtigt, at du fortsætter med at række ud, ligesom du har gjort her. Bare dét, at du tør fortælle om det, betyder noget. Du fortjener hjælp og støtte, og det lyder heldigvis også som om, der er nogen omkring dig, der prøver at hjælpe – både dine forældre, lægen og medicinen.

Det med knivene – det er vigtigt, du ikke går alene med det
At du bliver bange for dine egne tanker, når du ser en kniv, er noget vi tager meget alvorligt. Det er vigtigt, at du ikke går alene med det – og at du bliver ved med at sige det højt til de voksne omkring dig. Fortæl det gerne til dine forældre igen. Måske også til en lærer, en pædagog på skolen eller en anden voksen, du stoler på. Det er ikke farligt at have de tanker – men det er et tegn på, at du virkelig har brug for hjælp og støtte lige nu.

Det var så fint, det du skrev om sangen "It's a Lie". Musik kan virkelig noget særligt – den kan spejle det, man selv ikke kan sætte ord på. Når du siger, at du prøver at ignorere dine følelser, men godt ved, det ikke virker… så har du faktisk allerede forstået noget rigtig vigtigt: Følelserne går ikke væk af at blive skubbet væk. Men de bliver lettere at bære, når man deler dem.

Du spørger, om det her er normalt. Og ja – det er normalt at kæmpe, især når man har så mange ting oveni hinanden, som du har. At have ADHD, ordblindhed og tics (eller tourette), det kan gøre hverdagen ekstra hård – men det betyder ikke, at du er forkert. Det betyder bare, at du har nogle andre udfordringer, og derfor også brug for mere støtte.

Du behøver ikke klare det hele alene – og du skal ikke
Du skal ikke kæmpe med det hele selv. Der findes voksne og steder, hvor du kan få hjælp. Her på Cyberhus er du altid velkommen til at skrive igen – og måske også bruge 1-1 chatten, hvor du kan skrive mere direkte med en rådgiver. Du er også meegt velkommen til at ringe til Okay Ung (rådgivning i Odder) på 51 37 41 43 - de står klar til at hjælpe med samtaler, hvis du ønsker det. 

 

Vi tror på dig – også når du selv har svært ved det
Selvom det hele føles tungt lige nu, så er der håb. Der er hjælp at få. Og du har allerede taget det første skridt ved at skrive her. Du fortjener at have det godt. Og vi er her, hver gang du har brug for at skrive igen 💛

Pas godt på dig selv – du er ikke alene.

 

De bedste hilsner Diana 

 

 

Diana, Ungerådgiver i Odder har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program