Allerede udenfor

brevkassespørgsmål

Allerede udenfor

brevkassespørgsmål af
M
16 år
Oprettet 9 måneder 6 timer siden

Hej Jeg er lige startet på 1.g her efter ferien, og desværre er min værste frygt blevet til virkelighed. Jeg har altid været hende den mærkelige og følt mig udenfor, og jeg håbede virkelig at gymnasiet ville være anderledes, men jeg kan allerede nu mærke at der opstår grupper og venskaber uden at jeg er en del af noget som helst af det. Jeg ved godt at der kun er gået få dage, og jeg ved godt at jeg nemt kommer til at overtænke, men mine erfaringer er bare ikke gode. Føler allerede jeg er ved at miste håbet. Hvad skal jeg gøre for at det ikke sker. Hilsner fra den ensomme.

Svar: 

Kære ensomme!

Det kan være meget svært at sige hvad det kan handle om.
Har du nogle tidligere erfaringer om at der er noget du kan gøre, som tidligere har virket, for dig, ift. at få nye venskaber eller lign.?
Mange skoler bruger også meget tid på at ryste klassen sammen de første 14 dage. Så måske der kommer nogle tiltag, som kan gøre det nemmere at falde i snak med nogle af de nye.
Måske der er en enkelt, som du tænker du godt kunne tænke dig at lærer bedre at kende, så håber jeg du har modet til at tage initiativet til at starte en samtale. Blot så tiden ikke går og de andre ender med at finde sig til rette i klassen og du fortsat står "udenfor".
Se om du også kan gøre noget for at mindske de negative tanker omkring det. f.eks. ved at starte en ny hobby, som sætter din hjerne på arbejde. Der findes en hjemmeside mindhelper.dk. Måske du her kan finde inspiration til at lade tanker være tanker, uden at gøre tanken til virkelighed.

Mange gymnasier har coaches som gerne guider en, særligt i starten. Måske der findes en på dit gymnasium?

Du er også velkommen til at bestille en tid til en anonym råd og vejledningssamtale i Ungenetværket i Næstved. Du kan få op til 5 samtaler, uden vi skal advisere dine forældre eller sagsbehandler. tlf. 55883308.

Håber du kan finde lidt støtte i det skrevne.

næstvedbritts billede
Rådgiver fra Chat-teamet i Næstved har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program