Gym

brevkassespørgsmål

Gym

brevkassespørgsmål af
Maria
14 år
Oprettet 3 år 3 måneder siden

Jeg er en pige der til næste år skal i gym eller i 10 klasse, men jeg er bange for ikke at kunne klare det psykisk. Mine lærer siger jeg er udlandelseparat  og det går også godt nok i skolen med karakterne som er gode nok til gym, men jeg er ked af det hver dag, ved ikke hvrofor, og hvad der faktisk går mig på

Jeg tror ikke andre ved hvor dårligt jeg har det, hverken min mor, mine venner eller min lærere. Jeg fortæller heller ikke nogen om hvodan jeg jeg det og det gør det jo self svært at få hjælp, Jeg kan ikke finde ud af at vise min sårbarhed, at spørge om hjælp. Det går mig vildt på og græder mig i søvn hver aften, uden at vide helt hvorfor.  Jeg er så alene om det og ved ikke hvad jeg skal gøre med mig selv. 

Svar: 

Hej med dig

Det du gennemgår lige nu er ikke usædvanligt. Dermed ikke sagt, at det ikke er svært. Det kan være, at du er ked af, at der er noget godt der skal til at slutte? Der er mange som dig, som har det rigtigt svært over, at der skal til at ske noget nyt.
Du skal til at vinke farvel til den tryghed som du kender, og sige goddag til noget nyt. Jeg synes at du skal tale med dine forældre, eller en anden voksen som du stoler på, omkring dine følelser og hvordan du har det, når du skal sove om aftenen.
Der er ikke noget i vejen med, at sige nej til gymnasium i første omgang. Hvis du mærker et pres fra dig selv, dine forældre eller andre, så skal du sige STOP. 
Hvis du lader andres forventninger til dig, være vigtigere end hvordan du føler, så er det at du kan blive stresset (i medicinsk forstand). Det skal du virkelig kæmpe for at undgå.

Jeg håber, at du kan bruge svaret til noget i din fremtid. Tak fordi, at du skrev.

Kærlig hilsen
Mathis

holbækmathiss billede
Rådgiver fra Holbæk kommune har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program