Psykisk syg versus fysisk syg
forumspørgsmål
Psykisk syg versus fysisk syg
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Teenageliv
Jeg ligger her med influenza og læser dagens avis. Der er en artikkel om fordomme mod psykisk sygdom og det må jeg indrømme har sat nogle tanker igang. For to år siden var min mor så uheldig både at brække sit venstre ben og sin højre arm. hun blev sygemeldt fra sit arbejde og vores familieliv ændrede sig en del, for hun kunne jo ikke de samme ting som hun plejede. Nogle ting blev besværlige, men på den anden siden var det hyggeligt at hun var så meget hjemme.
Jeg snakkede meget med mine veninder om hvad der var skedt, hvordan hun var kommet til skade, hvordan jeg hjalp hende med ting hun ikke kunne osv... Der var mange der spurgte til hvordan hun havde det og hvordan vi fik det hele til at fungere og jeg fortalte gerne om det og nød på en måde den ekstra opmærksomhed jeg fik på den måde. Jeg var stolt over at jeg kunne hjælpe til med praktiske ting og især at jeg indimellem fik lov til at hente min lillebror fra børnehaven (han var 4 år dengang).
Samtidigt med at min mor var sygemeldt pga sine brækkede knogler, var der en anden pige i klassen der også havde en mor der var sygemeldt. Hos hende var familielivet også ændret! Hendes mor havde en depression. Jeg snakkede med hende om det og spurgte til hvordan det gik med hendes mor og hvordan hun selv havde det. Men det var på en HELT anden måde! Vi snakkede alene om det og jeg skulle hele tiden love ikke at fortælle nogen om de ting hun fortalte. Vores lærer tog hende med ind i et tomt klasseværelse i et frikvarter for at høre hvordan det gik derhjemme. Den samme lærer spurgte også mig hvordan det gik derhjemme, nu hvor min mor var "sat ud af funktion", men det spurgte hun om mens alle de andre kunne høre det.
Jeg undrer mig over hvorfor der er så stor forskel på hvordan man behandler psykisk og fysisk sygdom. Jeg synes at min lærer handlede rigtigt, da hun valgte at være mere diskret når hun snakkede med min klassekammerat. Men hvorfor er der mon det behov for at gøre psykisk sygdom til noget mere privat end fysisk sygdom? Hvorfor er det sværere at snakke om psykisk sygdom? Hvorfor er der mon så mange tabu'er om psykisk sygdom?
;) Sofie
Relateret indhold
Om drenge
Jeg kan lide en dreng men han kan lide en anden pige og jeg tror ikke hun kan lide ham det er en af min bedste veninder. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre han kan sikert ikke lide mig!.
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
forelskelse.
Hej! Der er denne her søde fyr oppe fra racer klubben af, vi startede med at skrive sammen lidt og det blev til mere og mere. Jeg er blevet smask forelsket i ham. Og vi har været sammen mange gange og skal snart med ham til racerløb med hans familie, glæder mig for vildt! Men er blevet i tvivl...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Jeg er forelsket i min ven
Jeg har været venner med den her dreng i næsten et år nu, og vores venskab er hurtigt blevet meget intenst. Intenst i den forstand, at vi snakker åbent om ting som vores mentale helbrede og endda onani. Jeg havde ikke tænkt, at man kunne snakke om sådan nogle ting så åbent med sine venner, for...
Mai har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Min mor er psykisk syg og jeg fortæller ikke allemulige om det. Hvis det havde været fysisk fx at hun sad i kørestol så ville jeg være ligeglad med hvem der vidste det. Det er fordi folk tænker noget andet om det når det er psykisk.
Stine
Jeg kan godt forstå, at du ikke ønsker at alle skal kende til din mors sygdom. Det er ikke rart at skulle møde folks fordomme. Jeg ville ønske, at der ikke var de fordomme.
Tanker fra Sofie
Det er ikke så slemt mere, det har været meget slemt at der har været mange fordomme imod psykisk lidelse, men det er ikke så slemt mere for der er så mange der har det. Det kan godt være at mange skjuler det men de har det. Det er hver 5 som for en psykisk lidelse i Danmark og det er mange.
Jeg tror mere at det er nogle fordomme vi selv har haft i vores hoveder om at " måske synes alle de andre at min mor/far eller en ung ikke duer til noget eller at personen er mærkelig, men nej det er personen ikke og det viser at sådan nogen tanker har de ikke haft om den som er syg.
Jeg tror ikke i skal være så bange for at fortælle det mere, folk er blevet så gode til at støtte i sted for at sige noget dårligt
smil
Jeg har mødt mange fordomme, så jeg mener stadig at det er slemt!
Jeg har tit hørt nogen der synes at hun skal tage sig sammen! Der er tit nogen der tror at hun er dum.
Og min lære blev meget overrasket fordi hun havde forklaret mig noget matematik som jeg ikke kunne forstå i skolen, men så havde hun en anden måde at forklare det på så det var mere logisk. Jeg viste måden på tavlen i klassen og så var der nogle andre som også bedre kunne forstå det og læren sagde at den måde ville han huske også at forklare det på til andre klasser. Det er jo fint nok, men efter timen sagde han til mig at det var dejligt at høre at min mor kunne hjælpe mig med matematik og fantastisk at hun kunne lære ham noget også og så smilede han og sagde "Det havde man jo ikke lige regnet med fra hende"
Stine
Din lærer mente det nok egentlig meget godt, men det var da godt nok alligevel en træls kommentar at fyre af.
Men det er nok bare et godt eksempel på de fordomme der er omkring psykisk syge.
Tilføj kommentar