Facader
Facader
Hej.
Jeg er en pige på 14, snart 15, der er begyndt at undre sig.
Det handler om facader. Sådan nogle tror jeg, at vi alle bruger. Jeg synes egentlig ikke at jeg brugte facader særlig meget... Indtil jeg kunne mærke revnerne.
En facade kan være så lidt som bare at spille glad. Jeg bliver beskrevet som en "Glad person". Og jeg er da også glad. Men idag var jeg lidt oppe og skændes med en.... hvad siger man? En pige fra min klasse. Min nok-ex-veninde.
Da jeg kom ned i klassen havde der trillet et par tårer, da jeg har utoligt let til tårer. Og der oplevede jeg min facade. I stedet for at snakke om tingene med nogle af mine veninder, klistrede jeg et smil på mit ansigt og fokuserede på jokesene. Og hvor var det bare hårdt. Hold da op, hvor var det hårdt.
Det der slog mig mest var, at ingen af mine andre veninder sagde noget. De opførte sig som de plejede. Jeg ved, at jeg burde have gjort noget hvis jeg virkelig gerne ville snakke, og måske var de bare hensynsfulde. Men det chokerede mig, at jeg bare automatisk klistrede smilet på. Show must go on og alt det. Resten af dagen føltes som en tornade indeni mig. Og da jeg kom hjem fra skole græd jeg - noget jeg normalt aldrig gør uprovokeret.
En anden facade er den jeg har derhjemme. Jeg kan ikke lide min fars nye kæreste, men for roen i hjemmet lader jeg som om jeg kan. Den facade revner oftere end den i skolen. Men jeg var klar over den.
Men hvis jeg har en facade til ude og hjemme, hvornår er jeg så "bare mig?".
Jeg vil meget gerne høre om, hvos nogen af jer har facader, og hvordan i tackler dem, for jeg kan mærke, at det er ved at blive for meget for mig. Der sker snart noget stort, noget jeg ikke kan kontrollere, og så melder jeg mig nok ud igen....
Kommentarer
Hej :), jeg har prøvet det der med facader..
jeg er i en pige gruppe, hvor jeg tit har været trist eller vred, og bare har smilt og været med i diskusionerne osv. som jeg plejede, selvom jeg rigtig gerne ville snakke om det.
Heldigvis havde jeg, og har stadig, en rigtig god veninde som altid er klar til at snakke om problemer. Hun har altid hjulpet meget, men fordi hun aldrig selv havde fået hjælp, havde hun også været ked af det og sur, men havde bare haft facaden på.
Der tror jeg at jeg har hjulpet hende af med hendes problemer..
Jeg syns du skal snakke med dem, eller spørge om den du stoler mest på, vil med hjem efter skole eller være sammen alene i et frikvater, så du kan få snakket ud og blive lidt gladere så du ikke behøver facaden, så kan du måske også snakke om det med din fars kæreste, din veninde kan måske hjælpe dig, så du heller ikke behver facaden derhjemme.
hej.i:
- jeg bygger op på en kæmpe facade. jeg går rundt med denne facade foran mine venner, veninder og familie. MEN ikke for min kæreste. Han er den eneste jeg kan være mig selv overfor. han er den eneste jeg kan græde overfor. Den facade dækker over min indre sorg, bekymringer og alting.. jeg er kun glad når jeg er hos mig kæreste. Altså det vil sige mig smil er falsk. Det er ikke andet end falsk. Kun min kæreste har set det rigtige..
jeg prøver og prøver og bryde min facade ved og snakke med min mor, min kæreste, tvilling og bedste veninde i:
- Jeg sys personligt du skal være dig selv. Græde når du vil græde, så dine veninder kan se at du faktisk gerne vil snakke med med dem om det, for det hjælper aldrig og gå med det inders inde. Selvom jeg selv lige har skrevet jeg selv gør det, så er min sitoation meget anderledes end din i:
.jeg ved det er sindsygt svært men: Græd ud. Tal ud. Vær dig selv (':
håber det kunne hjælpe dig.
knus emma :)
Tilføj kommentar