Rådgivning

brevkassespørgsmål

Rådgivning

brevkassespørgsmål af
S.
27 år
Oprettet 1 uge 18 timer siden

Hej. Jeg håber det er ok at jeg skriver, men jeg er nok uden for jeres aldersgruppe. Jeg har brugt jeres rådgivning meget som yngre, men kæmper desværre stadig med nogle ting og savner det nogle gange. Jeg kender til Psykiatrifonden allerede, men vil høre om der mon findes andre steder at få lignende rådgivning når man er 27+? Kh. S.

Svar: 

Hej med dig 

Dejligt at høre at du har brugt rådgivningen en del som yngre. Og jeg synes, det er så fint at du spørger om alternative sider. Bare fordi man bliver ældre betyder det ikke, at behovet for råd og vejledning forsvinder. For nogle følger det med igennem hele livet. Og det er fuldstændig normalt.

Jeg har et par bud til dig, og så kan du jo altid se, om det er noget;

UngPåLinje kan du fx tjekke ud, og her kan du både ringe og skrive til dem.

Startlinjen kan man ringe anonymt til, at det kan du også overveje det benytte dig af.

Og så har jeg lyst til at nævne Livslinien, hvis det nogle gange er tunge ting, du går igennem. 

Hvis du skulle have mod på at mødes med nogle fysisk, så ved jeg, at Ventilen.dk arrangerer fællesskaber for ensomme rundt omkring i Danmark. 

Jeg håber, det hjalp dig lidt videre. 

Bedste tanker fra

Mai 

Mais billede
Mai, frivillig uddannet ungerådgiver hos Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program