Tilbage til skole
Tilbage til skole
Jeg skal snart starte i skole igen efter sommerferien. Normalt plejer jeg egentlig at glæde mig, men i år har jeg det virkelig svært med tanken om at skulle tilbage. Jeg har haft en rolig og hyggelig ferie med min familie, men jeg har næsten ikke været sammen med nogen fra klassen. Jeg har set på snapchat, at nogle af de andre piger har været sammen ret meget – på stranden, til fester, overnattet hos hinanden – og jeg har ikke været inviteret med til noget af det. Nu er jeg bange for at de har rykket tættere sammen uden mig og at jeg ikke længere hører til. Jeg går og forestiller mig at jeg kommer tilbage og ikke har nogen at være sammen med. Det gør mig ked af det og jeg får ondt i maven bare ved tanken om første skoledag. Jeg har slet ikke lyst til at komme tilbage, men jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre ved det. Har I nogle gode råd? /Pige14
Hej Pige 14 år.
Jeg beklager mit sene svar. Sommerferien kom i vejen. Nu hvor jeg skriver er du allerede tilbage i skolen. Hvordan mon det er gået? Jeg tror at vi uanset alder, alle lider lidt under det samme: FOMO - Fear Of Missing Out eller på dansk; angsten af at gå glip af noget. Det er en reel følelse og den er svær at være i.
Ofte oplever jeg at det folk deler på eksempelvis Snapchat er et øjebliksbillede. Vi beder folk om at smile og vi sorterer og udvælger de billeder vi synes passer bedst og som vi håber at andre vil Like. Det er ikke nødvendigvis sådan virkeligheden tager sig ud, men ofte er det redigeret så det passer ind.
Det fjerner ikke din tanke om at de andre er rykket tættere sammen, for det er også det sommerferier kan.
Er der en særlig årsag til, at du ikke i denne sommerferie tog fat i dine klasseskammerater/veninder? Invitationer kommer nogle gange i forbindelse med at man har hængt ud med andre i løbet af dagen og så gør man noget sammen om aftenen.
Det er altid en sårbar situation og mange unge (tror jeg) oplever præcis det samme som dig. En frygt for ikke at være med i gruppen mere.
Men det at du ikke var med betyder heldigvis ikke nødvendigvis, at du er uønsket. Relationer og venskaber i din alder er ofte midlertidige (man har favoritter i bestemte perioder - ferie) men ofte finder man tilbage i balance når hverdagen melder sig. Det håber jeg at du har oplevet allerede?
Du kan næste gang du oplever det samme, hvis du gør, så tag små initiativer; send en besked, spørg til deres ferie, foreslå café eller biograf eller bare hæng ud sammen. Det kan være svært at starte op med en hel gruppe, så start med én eller to af veninderne. Når én relation styrkes har det sig med at sprede sig. Flere kommer med. Deltag i frikvarterernes aktiviteter og hør andre hvad de har af eksempelvis den kommende weekend.
Det bedste du kan gøre er at undlade at møde dem med jalousi følelser, selvom de sagtens kan presse sig på. Men de gør ikke noget godt for dig. Vis interesse og glæd dig med dem. Sådan kan en positiv spiral sætte i gang.
Prøv om der eksempelvis er andre mulige veninder og styrk både gamle og nye fællesskaber. Husk at billeder fra sociale medier ofte overdriver fællesskabet. Det ligner at alle andre er tætte, men ofte er den virkelige verden noget helt andet.
Venskaber kan føles skrøbelige, men mange vennegrupper er mere fleksible, end de ser ud. Du skal ikke gøre alt på en gang. Det vigtigste er små skridt tilbage mod fællesskabet.
En ung jeg talte med havde samme oplevelse af sommeren som dig. Vi satte os ned og skrev en sms sammen til hendes bedste veninde. Det får du her - uden navn:
Hej, hvordan har din sommerferie været? :-) Jeg føler jeg slet ikke har set dig i evigheder - har du lyst til at finde en dag, hvor vi kan hænge ud?
Jeg håber at du er et meget bedre sted nu end da du skrev? Du er altid velkommen til at skrive igen. Og nu har jeg ikke ferie, så jeg holder øje.
Alt det bedste til dig.
Hilsen Dennis