alle andre er større end mig
alle andre er større end mig
Jeg er ret tynd og det er som om alle de andre drenge i klassen er begyndt at få muskler. De snakker om træning og kost og nogen tager proteinpulver. Jeg føler mig lille og grim når jeg ser mig i spejlet. Jeg prøver at lave armbøjninger men det hjælper ikke rigtig. Jeg tænker meget på det. Kan der være noget galt med mig? Det er svært når vi alle kender hianden. og alle taler om hinanden.
Hej Morten.
1000 tak for dit spørgsmål. Det er så relevant det du spørger om.
Du lever i en virkelig konkurrence tid. Og teenage-årene er både vildt spændende, men også virkelig udfordrende. Du er også midt i en tid, hvor din krop, dit udseende, dine venner, karakterer i skolen o.s.v hele tiden måles op imod helt urealistiske mål. Perfektionsime-kulturen forstærkes på sociale medier, fordi de fleste kun deler succes i form af "lækre" billeder og fede steder.
Det betyder også at vi i dag har en del børn og unge som føler sig stressede og ikke føler at de kan leve op til de (urealistiske) mål vi sammen har skabt online og som vi overfører til den fysiske verden.
Hvis det på nogen måde er muligt for dig, så kan du med fordel spise varieret og sundt, så får du rigeligt med protein og du dræner ikke din bankkonto. Proteinpulver i for store doser kan endda skade nyrerne. Så proteinpulver i voksealderen er ikke en løsning. Og slet ikke uden at have talt med en person der ved noget om den slags. Eksempelvis en apoteker, sygeplejeske, læge eller folk der arbejder professionelt med træning.
Det er sejt at du tager armstrækninger, men ligesom med alt andet træning så skal det gøres over en lænegere periode før et resultat kan ses. Måske har de andre drenge i din klasse ramt "voksealderen" før dig? Det betyder, at du også kommer efter det, men bare lidt senere.
Ofte har vi en tanke om at alle de andre har det bedre, ser pænere ud, er stærkere, dygtigere o.s.v end os selv. Men du kan være sikker på, at de fleste af dem du kender har det lidt som dig. De er usikre og kæmper med at leve op til alle de "perfekte" mennesker vi i særdeleshed ser online. Det skaber en vis angst i os alle.
Jeg er sikker på at der ikke er noget galt med dig. Vi vokser og udvikler os i forskellige hastighed, men jeg forstår godt at det er svært at stå midt i. Det er kendetegnende for vi mennesker, at vi taler om hinanden, men hvis man selv forsøger at tale pænt om andre, så er det ofte det man får igen. Alle de tanker du gør dig og alt den usikkerhed du oplever er helt normal. Så hvis der er noget galt med dig? Så er det at du er ret normal😉
Hvis du har et ønske om, at øge din muskelmasse så er det altid en god idé at kontakte din egen læge. Hvis du ønsker at prøve kræfter med et fitness-center, så skal man de fleste steder have enten samtykke fra ens forældre eller træne med én person som er over 18 år. I mange fitnesscentre kan man få råd og vejledning af de trænere eller fysioterapeuter der arbejder der. Det er vigtigt, at lære at bruge maskinerne rigtigt og ikke løfte tungere vægte end din krop er klar på.
Hvis det er muligt, så tag en ven eller veninde med. Det gør det langt sjovere at træne, når man er to. Og det er lettere at komme afsted hvis man har en aftale.
Jeg håber alt det bedste for dig. Mange tak for at du skrev.
Hilsen Dennis

