Ritalin og stoffer

brevkassespørgsmål

Ritalin og stoffer

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 1 uge 4 dage siden

Jeg er blevet udredt og det viser dig at jeg har ADHD og derfor skal jeg til at have medicin. Jeg skal ha e Ritalin og nu er mit spørgsmål så om det kan være alvorligt at bruge stoffer, hvis man tager Ritalin. Jeg tager ikke noget fast men jeg har prøvet mdma tre gange på et år. Jeg vil gerne vide om det er farligt og jeg skal lade helt være fra nu af. Jeg ved at jeg får muligheden for at prøve igen men ved ikke om jeg så skal gøre det.

Svar: 

Hej med dig

Mange tak for dit spørgsmål. Det er godt at høre, at du tænker over det.

MDMA er et stof, som minder lidt om ritalin. Der er derfor en øget risiko for at få det såkaldte "Serotonin-syndrom", som er en tilstand med blandt andet forvirring, høj temperatur, rystelser, voldsomme ufrivillige bevægelser og hjertebanken. Tilstanden kan være dødelig. 

Noget af det, som gør illegale stoffer ekstra farlige er, at man aldrig helt ved, hvor rent stoffet er og dermed, hvor høj en dosis man får. Når man så oveni får ritalin, der også er et centralt stimulerende stof, er du i øget risiko for at få en for høj dosis af centralstimulerende stoffer.

Jeg vil derfor klart anbefale dig at lade være med at tage stoffer, især mens du tager ritalin.

Du kan læse mere om MDMA specifikt her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/narkot...

Du kan læse mere om stoffer generelt her, hvor der et link til en folder, som gennemgår de forskellige stoffer: https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/S...

Jeg håber, at du får god effekt af ritalin.

Mange hilsner

Line D., læge

lineds billede
Line fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program