Hej, jeg er fornyeligt gået fra min kæreste som jeg var sammen med i ca 5 måneder. Jeg er 21 år og ved godt at det ikke er et særlig langt forhold, jeg har før haft forhold som både har varet 1,5 år og andre korte forhold, men der her forhold har været svært at komme videre fra. Det startede med at jeg sås med ham her fyren, og vi blev rigtig forelskede og han var super sød og købte mig gaver og inviterede mig ud, jeg mødte også hurtigt hele hans familie og de var rigtig glade for mig, alt virkede mega perfekt, jeg opsagde min studiebolig og flyttede sammen med ham da han var meget insisterende på at flytte sammen og jeg tænkte at vi ligeså godt kunne flytte sammen i stedet for at betale husleje to steder nu når vi alligvel altid var i hans lejlighed. Jeg tænkte selvfølgelig over det og jeg var alligvel træt af min studiebolig da der tit flyttede folk ind og ud (vi delte køkken og badeværelse sammen 4 mennesker) Så det var egentlig ikke så meget for mig at miste ved at sige den op. Dog begyndte tingene at ændre sig hurtigt efter det, han begyndte ikke at gide og lave noget i hjemmet og han ville aldrig ud og lave ting med mig som nyforelsket par burde gøre og have lyst til. Den dag jeg flyttede mine ting ind tog han ud med hans ven om aftenen selvom jeg troede vi skulle hygge og fejre at være flyttet sammen, jeg tænkte at jeg ville give ham plads for jeg går alligvel tideligt i seng når jeg skal op og passe min skole. Jeg føler heller ikke han var særlig god til at hjælpe med at flytte sammen med mig ift at hjælpe med at gøre plads til mig og mine ting men igen tænkte jeg bare at han nok bare ville lade mig om det så jeg kunne få det på min måde. I starten af vores forhold havde han godt fortalt at han var tideligere ludoman men er ude af det nu, han skyldte 250.000 kroner væk fra hans tideligere ludomani, men jeg tænkte at alle har en fortid og det er godt at han er kommet videre fra det. Da der ca er gået 5 måneder ser jeg på hans telefon at han stadig er ludoman og har spillet penge hele vores forhold og det er mange penge han har spillet, han er i overtræk på 10.000 kroner hver måned. Jeg konfronterer ham med hvad jeg har set og han vælger at benægte alt og sige at det er mig der er syg i hovedet, og at det er hans ven han har spillet for (som også er ludoman og skylder 250.000 kr. væk) Jeg spurgte ham om han virkelig har spillet for hans ven og han sagde ja. Jeg troede selvfølgelig ikke på det fordi hvorfor skulle man spille så mange penge hver måned hele vores forhold igennem for så ikke selv at have nogle penge til sig selv nogensinde. Mit dilemma kommer så her: det er ca en måned siden nu at jeg opdagede det, og jeg sagde til ham at jeg havde brug for at tage en weekend hjem til mine forældre for lige at tænke, vi kyssede hinanden farvel og sagde at vi elskede hinanden, han rejste sig ikke engang fra sofaen for at følge mig ud eller rejse sig op for at kramme mig. Der går så en weekend og han har slet ikke skrevet til mig, jeg tænker at det er virkelig underligt så jeg tager i skole hele ugen fra mandag til fredag uden stadigvæk ikke at høre noget, jeg planlægger at tage hen og hente mine ting lørdag da jeg har nøglerne til vores hjem og ved at han ikke er hjemme der. Lørdag skriver han så til mig at han er taget afsted til fødselsdag og at jeg kan hente mine ting i ro og frem nu, og så skriver han så også at der er trukket 400 kr. fra hans konto som er for mit ungdomskort og om jeg ikke vil slette hans betalingskort fra mit ungdomskort og sende ham de 400 kr. det gør jeg så og skriver til ham at jeg har gjort det og at jeg vil hente tingene i dag mens han er væk og vil lægge nøglerne på bordet når jeg går. Han skriver “super” og intet mere har jeg hørt. Vi har slet ikke snakker noget som helst igennem, jeg aner ikke hvordan han kan være så ligeglad med alt det vi havde planlagt og snakket om, og hvorfor tingene ændrede sig sådan. Vi gik jo ikke fra hinanden som uvenner og vi kyssede endda hinanden farvel, det der gør rigtig ondt er at han slet ikke har ville prøve og redde det her som er sket, det giver mig virkelig en følelse af at være total ligegyldig og bare føle mig som ingenting, han forslog endda og betale 6.000 kr. i husleje så jeg kun skulle betale 2.000 da han tjente mere end mig. Jeg skriver herind nu fordi jeg bliver ved med at tænke på hvad der skete og hvordan man kan lade være med at skrive til den person man har været flyttet sammen med og siger man elsker. Hvorfor vil han ikke fixe det? Eller i det mindste indrømme det og undskylde for at have spildt min tid og tillid. Jeg ved godt at ludomani er en sygdom men jeg føler kun at en narcissist kunne finde på at ‘glemme’ en person så let og bare lukke alt ude. Jeg vil virkelig gerne høre en andens synspunkt at hvad I tænker der er sket og hvordan jeg skal komme videre mentalt fra det her.